Drømme du/I om et andet liv?
Står du/I i en svær situation?
Gør livet ondt lige nu?
Kæmper du/I med gamle problemer, fastlåsning og mønstre?

Samtaler med psykolog kan hjælpe med at bearbejde og håndtere det, der er svært. 

Jeg tilbyder terapi inden for en lang række områder. Tryk på området i menuen til venstre og læs mere.

Af afhængighedstilstande kan blandt andet nævnes:

• Spiseforstyrrelse: anorexi og bullimi
• Tobak, alkohol og euroforiserende stoffer
• Motionsafhængighed: overdreven og tvangspræget fysisk træning med negative fysiske, psykiske og sociale konsekvenser
• Megarexi; sygelig trang til at blive muskuløs
• Ortorexi: sygelig trang til at leve sundt

Alle mennesker er til en vis grad afhængig af visse ting som fx mad, drikke, menneskelig kontakt og omsorg, men i det øjeblik afhængighed bliver til overforbrug eller misbrug, der alene har kortsigtede positive konsekvenser, så bliver afhængighed til et problem, der også kan betegnes som indirekte selvskade.

I medicinsk sammenhæng er afhængighed et stadie, hvor kroppen er afhængig af et stof eller en substans for at kunne fungere normalt, dvs. der er udviklet fysisk afhængighed, og hvis personen ikke får stoffet eller substansen, vil det give en række abstinenser i form af en række karakteristiske tegn og symptomer.

Der er flere årsager til, at vi udvikler afhængighed, én af dem er smag og stimulans. Afhængighed af stimulerende og fede fødevarer er én af de væsentligste årsager til overvægt, skavanker og livsstilssygdomme.

Begrebet afhængighed bruges i mange sammenhænge til at beskrive en besættelse, en tvang eller et ekstremt fysisk eller psykologisk behov for noget bestemt såsom: cigaretter, alkohol, narkotika og spil, men også internettet, tv’et, sukker, slik, kager, hvidt brød, chokolade, kaffe, cola, sex, porno, powershopping samt arbejdsmani og en række forskellige vaner, man har tillagt sig.  Selv om alle disse ting umiddelbart lyder meget forskellige, er der nogle fælles træk for disse. Således er grundlaget det samme i forhold til det kemiske kommunikationssystem.

Vi har nedarvet et effektivt belønningssystem, som gennem historien har hjulpet os med at træffe de rigtige valg og med at overleve, men da vi i dag lever i en verden med kunstige stimulanser,overflod og alt for lidt fysisk aktivitet, gør belønningssystemet ofte det modsatte. Rent biokemisk er det stoffer som koffein, sukker, nikotin, alkohol, salt og fedt, der indvirker så kraftigt på vores belønningssystem, at vi automatisk forsøger fx at spise mere af noget bestemt. Overdriver vi indtaget, bliver vores vaner til afhængighed.

Cola indeholder blandt andet koffein og rigtigt meget sukker, og derfor er Cola stimulerende. Hvis man er vant til at drikke cola, kan man opleve svage abstinenser, hvis man ikke drikker cola i lang tid. Abstinenserne kan være: uro, let irritation, træthed, let hovedpine og at føle sig tung i hovedet og uoplagthed. Når man indtager cola igen, forsvinder abstinenserne, systemet falder til ro, og man kan slappe af fra sin afhængighed.

I princippet kan det samme ske med alle mad- og drikkevarer, som indeholder stimulerende og velsmagende stoffer.

Når man indtager sukker eller chokolade, bliver man lidt ”høj” og oplever øget velvære, men virkningen er kort, og efter den opløftende virkning kan man opleve en mild nedtur. For alle stimulanser gælder, at den opløftede virkning hurtigt aftager igen, og jo mere belønningssystemet bliver vænnet til kraftige påvirkninger, jo mindre reagerer det på milde påvirkninger, og der udvikles tolerance. Tolerancen bevirker, at der skal større påvirkning til for, at man kan mærke virkningen.

Når nydelsen af eksempelvis sukker og chokolade overdrives, hærdes belønningssystemet og hjernen reagerer med at forvente at blive stimuleret igen. Når der ikke er indtag at sukker og chokolade vil der opstå en følelse af tomrum, uro og måske nedtrykthed, dvs. abstinenser. 

Opsumerende kan man sige, at afhængighed er karakteriseret ved:

1. At man har udviklet en trang (tvang). Man er afhængig af noget, det vil sige, man har svært ved at sige fra i forhold til noget og stoppe fx et indtag.
2. At der er noget man har svært ved at afstå fra, selvom man ved, det ikke er sundt
3. At man kan spise ret store portioner  – mere end, hvad godt er, og uden den helt store nydelse.
4. Vedvarende forbrug trods erkendelse af skadevirkninger.
   Selvom man udmærket er klar over, at éns forbrug eller indtag er skadeligt for én selv fortsætter man forbruget.
5. Tolerenceudvikling. Der skal mere og mere til, før man har fået nok.
6. Abstinenser. Man får fysisk eller følelsesmæssigt ubehag som irritabilitet, uro eller hovedpine, når man forsøger at stoppe, udsætte eller nedsætte indtagelsen af det stof eller den aktivitet, man er afhængig af.
7. Manglende evne til at tilsidesætte éns forbrug. Man prioriterer forbruget eller aktiviteten højt i forhold til andre ting.

Ifølge WHO lider en person af et afhængighedssyndrom, når 3 eller flere af nedenstående kriterier har været til stede inden for et år:

• Stoftrang
• Kontroltab
• Abstinenssymptomer
• Toleranceudvikling (må have mere af stoffet for at opnå samme virkning som tidligere)
• Indskrænkning af øvrige interesser
• Vedvarende brug trods skadelige/uheldige følger

SEXAFHÆNGIGHED

Sexafhængighed kan defineres som: en hvilken som helst sexrelateret tvangsmæssig adfærd, der dominerer og tager kontrollen over den afhængiges liv og forstyrrer en normal måde at leve på og som ofte medfører problemer i parforhold, familie, venner, arbejde, værdier, rekreative aktiviteter m.m. Sexafhængiges parforhold er ofte af kortere varighed på grund af den afhængiges seksuelle overanstrengelse og manglende evne til intimitet.

Begrebet sexafhængighed må ses som en overordnet betegnelse for udtryk, der kan forekomme ved forskellige former for adfærd og handlinger, der optager personen så meget, at det styrer personens liv. Der kan være tale om abnorm lyst til sex, talrige besøg hos prostituerede, stævnemøder via net-dating, stort tidsforbrug på pornofilm, pornoblade og/eller internettet, hvor der surfes og dyrkes cyber-sex.

Sex er det organiserede fundament i den sexafhængiges liv. Sex giver en følelse af rus, og personen bliver afhængig af denne ”sex-rus”. Sexafhængige mennesker fokuserer på at få deres ”fix”.

Mennesker med sexafhængighed gør i overdreven grad brug af tvangstanker og fantasier. Igennem fantasierne kan der opretholdes et næsten konstant niveau af ophidselse. Sammen med tvangstankerne kan de to adfærdsmønstre fremkalde og vedligeholde en slags smertestillende middel i hjernen. Lige som vores kroppe genererer endorfiner, kroppens egne naturlige lykkepiller, når vi løber og træner hårdt, frigør  kroppen peptider, når vi bliver stimuleret seksuelt. Den molekylære konstruktion af peptider er magen til den, der findes i heroin eller morfin, men peptiderne er mange gange stærkere.

Der er ikke tale om noget bestemt adfærdsmønster, som kendetegner sexafhængighed. Der kan være tale om: tvangsmæssig onani, farlig sex, anonym sex, kroniske affære, pornografi, prostitution, ekshibitionisme, voyeurisme, usømmelige telefonopkald, misbrug af børn og voldtægt. I de fleste tilfælde har sexafhængige mennesker tre eller flere adfærdsmønstre, der spiller en hovedrolle i deres afhængighed fx: onani, porno,anonyme affærer

Sexafhængige mennesker kæmper ofte for at opnå kontrol over deres adfærd. De kan være fortvivlede, rystede og skamfulde over deres svigtende evne til at styreadfærden. Problemet kan bevirke tab af selvværd, som medfører et behov for at forsvinde længere ind i afhængigheden. Mennesker med sexafhængighed vil ofte føle magtesløshed samt skyld og skamfølelse og leve i en stadig frygt for at blive afsløret og opleve en følelsesmæssig udmattelse på grund af udskejelserne. 

Mange sexafhængige mennesker kan opleve heftige humørskift, der kan bunde i fortvivlelse og skam over afhængigheden. Skammen kan være en medvirkende årsag til deres handlinger samtidig med, at den er den uønskede følge af kortvarig flugt ind i sex. De følelsesmæssige smertefulde abstinenser sexafhængige kan opleve, kan sidestilles med de smertefulde abstinenser, der opstår efter misbrug af opiater.

Mennesker med sexafhængighed bruger ”fixet” i et forsøg på at blokere den smerte afhængigheden forårsager. Dette er blandt andet drivkraften i denne afhængighedscyklus. Sexafhængige bekymrer sig måske af og til om konsekvenserne, men afhængighedscyklussen, bevirker at fornuften tilsidesættes, og risikoen ved adfærden ignoreres.

Mulige konsekvenser

I den sexafhængiges hverdag er der to sæt af aktiviteter, der fungerer som de organiserende elementer. Det første er tvangstankerne om sex, tiden og energien brugt på at indlede sex og at udføre sextanker. Det andet er den tid og energi, det kræver at tage sig af konsekvenserne af den forekomne acting out: løgnene, økonomiske problemer, ægteskabelige problemer, problemer på arbejde, forsømte børn, sygdomme osv.

Konsekvenserne af sex-afhængighed kan således være mange og omfattende. I et parforhold kan den overdrevne seksuelle lyst være medvirkende til, at den sexafhængiges partner føler sig presset, hvorimod den sexafhængige kan føle sig afvist. Hvis der er tale om en eskalerende sexafhængighed, kan disse forskellige behov og ønsker resultere i uløselige konflikter og i sidste ende skilsmisse. Hvis problematikken i højere grad omhandler over drevent forbrug af internet, hvor der fx surfes porno eller dyrkes cybersex, kan det tidsmæssige forbrug skade parforholdet. At få dækket sit behov kan over tid blive så vigtigt for personen, at tid tilbragt med familien nedprioriteres.

Det ekstreme tidsmæssige forbrug som sex-afhængigheden medfører, kan også få konsekvenser for arbejdslivet. Her tænkes både på den tid der rent fysisk bruges på nettet, og som naturligt forhindrer personen i at udføre sine arbejdsopgaver, lige såvel som følgerne heraf, der kan vise sig ved koncentrationsbesvær og stress-symptomer, fordi en hel del tid er brugt på tanker og aktiviteter af seksuel karakter, og på at komme sig på grund af seksuelle oplevelser

For de mennesker, hvor prostitution er en del af afhængigheden, kan det også få økonomiske konsekvenser. For nogle kan det, for at dække deres behov, være nødvendigt at opsøge prostituerede gentagne gange om dagen, hvilket kan få ligeså store økonomiske konsekvenser, som man ser ved ludomani.

Shopaholik

Dette problem betegnes nu i psykologien som kompulsiv (tvangsbetonet) købeadfærd, dvs. en købeadfærd, som personen tilsyneladende ikke selv har helt kontrol over. Det er, som om købeadfærden ”tager magten” fra personen.

Betegnelsen kompulsiv købeadfærd optræder nu på den psykiatriske diagnoseliste over psykiske forstyrrelser, som især er defineret ud fra tre kriterier:

1. En høj hyppighed af indkøb, som regel af tøj og smykker
2. En følelse af et indre pres til at foretage disse indkøb på trods af en vag erkendelse af, at det måske ikke er nødvendigt eller fornuftigt at købe de pågældende ting.
3. En vedvarende ærgrelse eller utilfredshed med sig selv over de mange nyttesløse indkøb, som ofte hober sig op i hjemmet.

Den tiltagendeutilfredshed kan i nogle tilfælde føre til depressioner eller forstyrrelser i parforholdet samt økonomiske problemer.

Undersøgelser har vist at shopaholikere er meget spontane og impulsive i deres adfærd. Endvidere har det vist sig, at shopaholikere ofte senere blev overrasket over at finde ud af, at de alligevel ikke kunne bruge meget af det, de havde købt. Paradoksalt nok mener mange shopaholiker under indkøb ofte, at lige netop den ting, de nu føler trang til at købe, vil give dem en særlig stor glæde – en forventning, der sjældent blev indfriet.

Shopaholikere er ofte singler, og det har støttet den opfattelse, at en del shopaholisme kan bero på et forsøg på at bekæmpe en ensomhedsfølelse. Flere undersøgelser tyder også på, at shopaholisme kan fungere som et (meget kortvarigt) værn mod tendens til depression.

Endelig har det vist sig, at shopaholikere oftere end andre er på hjemmesider, hvor de kan købe noget.

Angst er en medfødt mekanisme og en helt normal følelse, som hjælper os til at undfå farer eller til at yde vores bedste i pressede situationer. Angstens formål er at advare om fremtidig fare og at motivere og mobilisere organismen til at undgå eller bekæmpe faren. Pludseligt opståede angst er således en refleks-lignende alarmreaktion på en øjeblikkelig fare, der skal tilskynde organismen til at reagerer på faren. Det er dog ikke således, at angst altid opstår, fordi vi står overfor en fare. Nogle gange er der tale om ”falsk alarm”,og så er angsten uhensigtsmæssig for os, og så kan der være tale om en angstlidelse.

Karakteristisk for mennesker med en angstlidelse er at de:

1.   Overvurderer sandsynligheden for den frygtede begivenhed
2.   Overvurderer, hvor alvorlige konsekvenserne af begivenheden er
3.   Undervurderer egne ressourcer eller evner til at klare problemerne
4.   Undervurderer mulighederne for at få hjælp

I forbindelse med angst er det meget almindeligt, at kroppen kan reagere med såvel fysiske som psykiske symptomer. Der kan for eksempel være tale om:

FYSISKE SYMPTOMER:

Vejrtrækningsbesvær, hurtig hjertebanken, trykken i brystet, muskelspændinger, prikken i hænder og fødder, kvælningsfornemmelse, åndenød, svimmelhed, øget svedtendens, rysten, anspændthed, mundtørhed, kvalme, uro i maven, rødmen, koncentrationsbesvær, rastløshed og søvnbesvær.  

Psykiske symptomer: Ængstelse, bekymring, anspændthed, irritabilitet, koncentrationsbesvær, frygt for at dø,frygt for at miste kontrollen, uvirkelighedsfølelse, angsten for at rødme,angsten for at skulle på toilettet.Der er gode behandlingsmuligheder for angstlidelser. Kognitiv terapi, hvor der fokuseres på såvel de fysiske som psykiske symptomer, idet der arbejdes med tankernes indhold, følelser, kropsfornemmelser samt handlinger, er dokumenteret som virksom i forbindelse med reducering af angst og angstsymptomer.

PANIKANGST:

Panikangst karakteriseres af voldsomme og uventede panikanfald, det vil sige af pludselig og voldsom angst. Angstanfaldet er oftest kort og intenst. Nogle gange optræder et anfald uforudsigeligt og tilsyneladende ud af den blå luft, uden at man er opmærksom på nogen fare, og der kan ikke umiddelbart findes en forklaring på dem. Oplevelsen af panikangst er yderst ubehagelig, ikke mindst på grund af voldsomme fysiske symptomer som vejrtrækningsproblemer, kvælningsfornemmelser, hurtig hjertebanken, svimmelhed, trykken for brystet, rysten, uvirkelighedsfølelse m.v. De fysiske symptomer ledsages ofte af katastrofetanker om at besvime eller være alvorligt syg. Da panikangst er så voldsomt ubehagelig, opstår ofte ”angst for angsten”.

GENERALISERET ANGST:

Består af vedvarende ængstelighed, uro eller nervøsitet, der ikke er begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. Bekymringernes indhold er for så vidt forståelige for andre, men bekymringerne er urimelige eller voldsomt overdrevne i forhold til realiteterne. Bekymringerne kan handle om: hvordan det vil gå éns børn, hvordan man klarer sig på arbejdet, om lægen måske har overset en alvorlig sygdom, selv om prøverne var negative, om man selv eller ens nærmeste bliver syge eller klarer sig dårligt i tilværelsen, hvordan det vil gå til eksamen til sommer, hvordan en kommende fest vil gå, om mindre gøremål i dagligdagen (fx om håndværkerne gør deres arbejde ordentligt, eller man husker at betale regningerne til tiden), eller om større samfundsmæssige problemer som fx terrortruslen.
Angsten kan gå tilbage til barndommen, men kan også opstå som følge af en depression eller en anden angstlidelse som fx panikangst eller posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) samt alvorlig, langvarig fysisk sygdom.

Tag dine angstsignaler alvorligt! Gør noget for at afhjælpe dem. Samtale og åbenhed er nøglen, der kan give mulighed for at håndtere angsten og få et bedre liv.

Hos mig kan du få en tid med det samme og dermed komme igang hurtigt med at få hjælp til at håndtere din angst.

I forbindelse med psykologbehandling i forhold til ufrivillig barnløshed kan der være tale om forskellige forløb: dels forløb i forbindelse med fertilitetsbehandling og dels forløb i forbindelse med at have fået vished for at man ikke kan få børn.

Forløb ved fertilitetsbehandling

For de fleste par er ufrivillig barnløshed en enormt belastende periode med undersøgelser og fertilitetsbehandling, der ofte er et meget langstrakt og krævende forløb, hvor mange skiftende scenarier og mange følelsesmæssige op- og nedture kan forekomme. Mange gennemlever perioder med håb og drømme, der afløses af skuffelser, frustration, uafklarethed, tvivl og stress i forhold til ikke at vide, hvor mange behandlinger man skal igennem, og om det i det hele taget vil lykkes på et tidspunkt.  

Selve fertilitetsbehandlingen kan for nogen virke grænseoverskridende. Det kan føles som om, man får blottet en meget intim og privat del af såvel kroppen som parforholdet.

Barnløshed og fertilitetsbehandling får ofte også indflydelse på det seksuelle samliv. Par, der i længere tid har forsøgt at opnå graviditet på naturlig vis, kan opleve, at det seksuelle samliv styres af kvindens ægløsning, at spontaniteten forsvinder, og at seksuallivet bliver forbundet med teknik og krav samt skuffelser over den udeblivende graviditet.

Det er meget forskelligt, hvad der kan være brug for af psykologforløb i denne periode. Nogle har brug for støtte til krisehåndtering, andre har brug for et frirum til at tale om smertefulde eller skamfulde følelser – fx misundelse på veninder eller søskende, der har børn

Det vigtigste er at støtte hinanden, at få talt sammen, at acceptere hinandens forskellige måder at reagere på og sørge for, at behandlingen er et fælles projekt gennem hele forløbet.

Forløb når man ikke kan få børn

Reaktioner i forhold til erkendelse af, at man ikke kan blive forældre er meget forskellige. Nogle kan udvise krisereaktioner, andre kan have brug for hjælp til at forlige sig med, at livet ikke bliver, som man drømte om.

Fælles for forløbene

Følelserne og tanker: Mange oplever, at der med ufrivillig barnløshed følger meget stærke følelser som vrede, sorg, smerte, skyld,skuffelse, fortvivlelse samt misundelse. Det kan være svært at forstå, at man føler således og svært at håndtere de stærke følelser. Mange oplever da også, at forholdet til omgivelserne sættes på en prøve.

Nogle vælger at være åbne om deres barnløshed overfor omgivelserne, andre vælger at holde det for sig selv. Der kan være fordele og ulemper ved begge dele.

Tanker om identitet, eksistens og mening med tilværelsen kan komme i fokus og blive centrale.  Det, at man ikke selv kan kontrollere, hvornår man vil have børn – eller om det overhovedet vil være muligt, kan vække et væld af tanker og følelser såsom afmagt og tab samt en oplevelse af ikke at kunne bestemme over egen krop, eget liv og egen fremtid; ofte med reduceret selvværd til følge. Nogle gange ses grader af krisereaktioner.

Parforholdet
Ufrivillig barnløshed kan være en stor udfordring for parforholdet. Ofte er der stor forskel på, hvordan mænd og kvinder oplever, reagerer på og håndterer barnløshed og fertilitetsbehandling. Kvinder har ofte et større behov for at tale med andre om barnløsheden.

Fokus for forløbet er, at man får belyst de individuelle perspektiver og får skabt muligheder for at kommunikere om og forholde sig til håndtering af omstændighederne.

Cutting/skæreadfærd hører ind under kategorien selvskadende adfærd, som er en  en handling, der medfører skade og/eller smerte. Der kan være tale om en såvel bevidst som ikke bevidst intention om at opnå intrapsykisk og/eller interpersonel forandring

Cutting består i, at skære sig selv med en skarp genstand fx en kniv, et barberblad eller et glasskår. Det er mest almindeligt at skære sig på venstre underarm, da dette område er lettest tilgængeligt. Af andre steder kan nævnes benene, på brystet, i ansigtet og på kønsorganerne.

Cutting hører endvidere ind under kategorien afhængighedstilstande (se herunder i menuen under terapi) og er karaktiseret ved:

• Stærk trang til at skære i sig selv
• At have tanker der konstant kredser om cutting
• At glemme alt omkring sig – også de langsigtede konsekvenser
• At være præget af impulsgennembrud
• At den psykiske tilstand er ændret op til og under cuttinghandlingen
• At tolerancen øges
• At der er abstinenssymptomer
• At der er recidiv (tilbagefalds) risiko

Der er mange forskellige årsager til cutting/selvskadende adfærd fx:

• Følelsesregulering
• Selvstraf
• At mærke sig selv
• At få et kick

Langt de fleste cuttere er unge, der har haft en helt almindelig opvækst, men som stiller store krav til sig selv, som let føler skam og utilstrækkelighed (også også beskrevet som lavt selvværd).

Der er dog også en gruppe, der betegnes som traditionelle cuttere, som er unge, der har haft en opvækst præget af svære problemer som fx:

• Skilsmisse, tab forældre, sygdom, overgreb, vold, seksuelt misbrug
• konflikter i forhold til kammerater/sociale problemer
• Spiseforstyrrelser
• Misbrugbrug af alkohol og stoffer
• Impulsforstyrrelser

Udløsende årsager til selvskadende adfærd er bl.a.:

• At føle kroppen er virkelig
• Vredeshåndtering
• Håndtering af skyldfølelse
• Håndtering af stress
• At føle sig tryg
• At føle selvkontrol
• Distraktion fra erindringer
• Distraktion fra smertefulde følelser
• Stoppe flash-backs
• At straffe sig selv
• Seksuel opstemthed
• Føle ejerskab af kroppen
• Føle kontrol over andre
• At få opmærksomhed/bede om hjælp
• At gøre kroppen uattraktiv
• Stoppe at blive såret af andre
• Spændingsreduktion
• Føle sig tættere på en, der har såret en
• At føle noget
• Huske tidligere overgreb

Selvskadende adfærd medfører også nogle effekter. At disse kan nævnes:

• Andres vrede
• At være vred på sig selv
• Frygt
• Tomhed
• At føle sig såret
• Ensomhed
• Ked af det hed
• Skam

Depression er et af de områder, hvor der foregår omfattende forskning for at finde årsager og behandlingsmetoder. Dette skal også ses på baggrund af, at flere og flere mennesker tilsyneladende har problemer med depression. Således skønner Verdenssundhedsorganisationen WHO, at depression er den sygdom, der i fremtiden vil koste mest i form af tabte arbejdsdage på hele kloden.

Ingen andre lidelser, såvel fysiske som psykiske, får mennesker til at synes så dårligt om deres tilværelse, som depression. Depression medfører det største tab af livskvalitet

Nogle gange kan det måske være svært at skelne mellem en depression og at være ked at det og at sørge, som man kan opleve ved modgang og tab som fx i forbindelse med kærestesorg, dødsfald og arbejdsløshed.

En forskel er, at selv om man er ked af det og trist, går man ikke helt i stå. Man kan stadig deltage i livet omkring sig, også selv om hjertet ikke helt er med, og stadig føle glæde, om end ikke på samme måde, som før tabet og modgangen. Man vil også opleve at humøret med tiden vil bedres.

Depression beskrives blandt andet som en oplevelse af at tilstanden sætter sig fast og nærmest får sit eget liv. Depressionen rammer ens tanker, følelser, fornemmelser i kroppen, kroppens funktion, ens adfærd samt ens sociale liv og relationer. 

Depressionen bevirker, at man ikke længere har kontrol over sit humør og følelser. Det centrale ved en depression er vedvarende nedtrykthed eller ”forsænket stemningsleje” og tristhed. Det vil sige, at ens grundlæggende humør er nedsat. Man er ikke bare ked af det, det meste af tiden er man meget ked af det, og man er næsten ked af alt, og det varer meget længe.Ofte vil man også føle meningsløshed, tomhed, håbløshed, handlingslammelse og hjælpeløshed.

Depressioner inddeles i mange kategorier

• Klinisk depression/unipolar depression/ primær depression/           reaktiv depression eller socialt betinget depression: kan være             forårsaget af begivenheder i ens liv som fx tab, konflikter, vold, ulykke, udbrændthed, ensomhed, økonomi  
• Sekundær depression: en følge af en anden sygdom
• Endogen depression: forårsaget af forstyrrelser i hjernen
• Depressiv enkeltperiode – en depression, der går over i de fleste tilfælde og ikke kommer igen
• Periodiske depressioner – tilbagevendende perioder med depressioner
• Kronisk depression
• Bipolar lidelse (manio-depressiv sygdom). Vekslen mellem depression og mani
• Årstidsbestemte depressioner: forårsdepression og vinterdepression. Sidstnævnte hænger formentlig sammen med alt for meget mørke og er kendetegnet ved forøget søvnmængde, nedsat stemningsleje, mindre initiativlyst og forøget appetit, især efter søde sager.
• Fødselsdepression PPD: forårsaget af reaktion efter fødselsforløb

Symptomer/effekter af depression

Mange forskellige symptomer/effekter kan være tegn på, at der kan være et problem med depression. De mest fremtrædende er:

• Nedsat lyst eller interesse – man kan ikke rigtig glæde sig over noget
• Træthed og nedsat energi
• Modløshed
• Sortsyn og pessimisme: man føler alt er håbløst – har en følelse af, at alt er trist og ligegyldigt
• Nervøsitet
• Ængstelse og bekymring over småting
• Forvirring
• Manglende evne til at tage beslutninger
• Koncentrationsbesvær
• Nedsat selvtillid og/eller selvfølelse
• Skyldfølelse fx over ting man ikke fik gjort eller fik gjort forkert
• Selvbebrejdelser: “Jeg dur ikke til noget”, “Jeg er håbløs”, “Jeg er svag, der er noget i vejen med mig”, “Der er noget ved mig, der har ført til denne hændelse”.
• Dårlig hukommelse
• Nedsat psykomotorisk tempo: tænker, taler og handler langsommere
• Somatisering: forskellige symptomer andre steder i kroppen som fx følelsesforstyrrelser
• Nedsat appetit/forøget appetit
• Søvnforstyrrelser: har svært ved at falde i søvn, føler sig ikke udhvilet, sover overfladisk
• Fysiske smerter: ømme muskler og led, maveproblemer og hovedpine
• Ændret kropsholdning: sammensunken, stiv og anspændt
• Græder uden at vide hvorfor
• Sygdomsangst (hypokondri)

Depression er også blevet beskrevet som en lykketyv, idet man mister:

• Evnen til at more sig
• Evnen til at nyde kunst: musik, film, bøger etc.
• Evnen til at sex
• Evnen til at være sammen med andre mennesker
• Evnen til at føle samhørighed med andre mennesker

Man kan sige, at når depressionen kommer og får sit tag i en, får det ofte indflydelse på alleens relationer og ens livsområder. Man får svært ved at fungere såvel i privatlivet som i arbejdslivet.

Stress og depression

Langvarig stresskan medføre depression. For mange opleves stress som en tilstand præget af fx træthed, uoplagthed, utryghed, irritation, søvnbesvær, hovedpine og muskelspændinger.

Angst og depression

Hvis man har en angstproblematik, vil man ofte også have en depression. Angst og depression er ofte to sider af samme sag. Ofte opstår problemerne som en blanding af disse tilstande.At have en depression kan ofte have elementer af uro og angst i sig.

Psykoterapeutisk samtaleforløb

Forløbet her vil være centreret omkring at finde realistiske mål for behandlingen. Forløbet vil værecentreret omkring refleksioner, der kan medføre ændringer i tanker, følelser,kropsfornemmelser og adfærd. I forløbet arbejdes med at udvikle metoder til at reducere angst, metoder der kan øge aktivitet og humør, opbygge sociale færdigheder og selvværd. Der vil endvidere arbejdes med relationer, værdier og meningsfuldhed og i visse tilfælde kommunikation.

Nogle forskere har den teori, at den “biologiske” mening med depression fra naturens side kunne være, at sætte os i stand til at løsrive os fra håbløse mål som fx at få en bestemt til kæreste. Efter en depressiv periode ville vi så kunne finde andre og bedre mål i tilværelsen. Depressionen ville altså kunne hæmme adfærden i en periode og tjene til at løsne mennesker fra uhensigtsmæssige mål og ønsker i deres tilværelse. Canadiske forskere mener at have set dette være tilfældet hos unge kvinder med let depression.

Endelig har man fundet, at psykologiske behandling for depression er bedre end medicinsk behandling med hensyn til at skabe varig fremgang med færre tilbagefald.

Hvis du har problemer med eksamensangst kan det fx vise sig ved?

• At du svært ved at strukturere din læsning ordentligt
• At du har svært ved at prioritere i læsestoffet
• At du presser dig selv for hårdt og læser alt for længe
• At du foretager rigtig mange overspringshandlinger
• At du tvivler på, du kan bestå – også selv om du ellers har gode karakterer
• At din hukommelsen svigter. At du ikke kan huske det, du har læst
• At du tidligere til eksamen har oplevet, at du ikke kan huske det stof, du ellers så godt har forberedt
• At du har oplevet at “klappen går ned”
• At du frygter, at “klappen” skal gå ned ved selve eksamen
• At når du tænker på eksamen, så reagerer din krop med  fx hjertebanken, svedeture, svedige hænder, rastløshed, træthed, dårlig mave, appetitløshed og søvnløshed
• Triste og negative tanker
• At du oplever ubehaget så stort at du tænker på at udsætte eksamen
• At du oplever ubehaget så stort, at du begynder at stille spørgsmålstegn ved, om det nu er det rigtige studium, eller om du skal droppe du
• At du har svingende humør
• At du begynder at trække dig ind i dig selv
• At du undlader at se venner, gå til fester etc.

I de tilfælde hvor “klappen går ned”, skyldes det, at der er opstået et såkaldt informationoverflow i din hjerne. Der er ikke tale om, at den viden, du har tilegnet dig, er forsvundet, men at din hjerne har travlt med at analysere de faresignaler, den modtager, og reaktionen bliver en såkaldt fryssituation, hvor du så at sige står helt stille. En sådanne reaktion er biologisk nedlagt i os mennesker. 

Langt de fleste mennesker er lidt nervøse og bange for at gå til eksamen. Det er normalt at være nervøs, når man står foran en presset eller uvant situation. En moderat nervøsitet, som fx en følelse af sommerfugle i maven, er ofte også en fordel, hvis man skal yde en optimal indsats. Moderat nervøsitet skærper koncentrationen og får os til at præstere bedre. Eksamensangst derimod forringer mærkbart eller i værste fald blokerer for udforelsen

For nogle mennesker er der dog tale om mere belastende angstproblemer i forbindelse med eksamen. For nogle mennesker kan uro, ængstelse og nervøsitet udvikle sig til lammende angst, og når nervøsiteten er blevet til angst, kan man tale om at den er blevet en forstyrrelse, der ikke bare påvirker ens almene velbefindende men også ens funktionsniviau.

Forstyrrelser har blandt andet noget at gøre med, hvilke strategier man har til rådighed, til at håndtere det, der er vanskeligt og svært.

Ved angst kan man gå og gøre sig fantasier, som hober sig op og udvikler sig til det som nogle psykologer kalder automatiske tanker.

Eksamensangst kan skyldes mange forskellige ting som fx præstationsangst, perfektionisme, faglige problemer, personlige problemer, eller noget helt andet. Når eksamensangst hænger sammen med perfektioniske, kan det medføre præstationsangst. Hvis man lider af perfektionisme stiller man ekstremt høje krav til sig selv, og dermed er risikoen for at mislykkes større, hvilket er med til at øge angsten. Bag perfektionismen ligger ofte en lav følelse af selvværd og i nogle tilfælde også manglende selvtillid. Her er der tale om angsten for ikke at kunne leve op tilegne og andres forventninger. I forbindelse med eksamensangst kan de fysiske symptomer være så udtalte at alle mulige løsninger tages i brug for at komme væk fra ubehaget. Det er her overspringshandlinger og overvejelser om at udsætte eksamen kommer ind. 

Ved samtale med psykolog kan du blive klogere på eksamensangsten. Du kan fx blive klogere på, hvor den stammer fra og hvilken effekt den har på dig. Hvis du har problemer med perfektioniske kan du også bliver klogere på hvordan dette problem er kommet ind i dit liv og hvorledes det opererer.

Jeg har hjulpet mange af med problemer med eksamensangst. Oftest er der tale om meget kortvarige forløb.

Læs også under punktet præstationsangst

Familieterapi kan ofte være hjælpsom i forhold til følgende problematikker:

•    Når det er svært at tale om det, der er svært
•    Når vi ender i det ”røde felt”, når vi skal tale om problemerne
•    Konflikter i parforholdet (se parforhold under terapitemaer i menuen)
•    Småbørnsfamilien. ”Blebørnsfasen” – her finder de fleste skilsmisser sted
•    Usikkerhed som forældre
•    Teenagebørn. Systemets åbenhed/lukkethed for nye værdier. Høj skilsmissefrekvens i denne periode.
•    Udvidelser, modsætninger og omorganiseringer af familiesystemet
•    Kønsrolletemaer og kønsrollefunktioner og deres indvirkning på familielivet
•    Forskel i kvinders og mænds udvikling og betydningen heraf for familiens livscyklus
•    Fordeling af ansvar for pligter og omsorg
•    Modsætning mellem individuelle behov og samhørighed/samarbejde
•    Problemer med svigerfamilie
•    Sorg og krise hos børn og voksne – sygdom, dødsfald, selvmord og tab
•    Skilsmisse (se nedenfor)
•    Som fraskilt forældre at føle skyld over for børnene
•    Relationer i sammenbragt familie
•    Konflikter i sammenbragt familie
•    Problemer med børn og delebørn
•    Den nye stedmor eller stedfars manglende accept af børnene
•    Stedmor eller stedfars opfattelse af ikke at være velkommen i familien
•    Jalousi mellem tidligere og nuværende partnere
•    Pleje og omsorg for ældre pårørende

Det terapeutiske forløb:

I terapien er det vigtigt, at alle familiemedlemmer oplever at have mulighed for at udtrykke sig, at blive lyttet til og at blive forstået. I dagligdagen sker der ofte det, at vi i stedet for at agere, så reagerer vi (på andre – ureflekteret) med følelser og adfærdsmåder, som dels er uhensigtsmæssige for os selv, men som også besværliggør vores interaktioner med vores relationer. I terapien åbnes op for muligheden for større forståelse af det, der er vigtigt for os og af det, vi har med os, og dermed har vi muligheden for at få øje på og få sat ord på det, som kaldes en fyldigere historie.  

I familieterapi forløber samtalerne derfor ofte således, at der skabes et rum, der åbner op for en selvindsigt, en større forståelse for problemet/problemerne, et overblik over situation, en bedre forståelse af sig selv, af hinanden og hinandens intentioner samt det system, familien indgår i.

Terapien vil ofte fokusere på temaer som: værdier, normer, forventninger, intentioner m.m. samt konflikthåndtering og kommunikation. Al kommunikation består af både indhold (det vi gør/taler om) og proces (måden vi gør det på/taler om det) og det er ofte selve processens kvalitet, der afgør familien trives. Processen relaterer sig til det vi også kalder adfærden i familien.

Familieterapeutiske forløb er ofte kortvarige. Tit er opnåelsen af ny indsigt, nye forståelse og nye perspektiver tilstrækkeligt til at en familie føler sig godt hjulpet til at have et ståsted, hvorfra nye mere hensigtsmæssige og tilfredsstillende veje kan gås. Hermed er positive forandringer, udvidelser og omorganiseringer i sigte for familiesystemet, som igen har indvirkning på adfærd, samspil, håb, drømme, forventninger, intentioner etc.
Selv om der er tale om familieterapi, er det er ikke altid en forudsætning, at børnene deltager ved samtlige sessioner. Uden børnene kan forældrene godt arbejde for et bedre indbyrdes forhold og samarbejde, hvilket samtidig kommer børnene og resten af familien til gode.

SKILSMISSE

Kan ses som en forstyrrelse eller et sammenbrug i en familiens livscyklus med medførende forandring og tab. Med en skilsmisse sker der nogle afgørende skift med hensyn til vigtige de emotionelle opgaver, der skal varetages af skilsmissefamiliens medlemmer.

I en skilsmisseperiode vil man som regel gennemgå nogle emotionelle processer i forhold til bestemte tidspunkter i processen:

• På det tidspunkt, hvor beslutningen tages, at man vil separeres eller skilles
• Når beslutningen er fortalt til familie og venner
• Når penge, forældremyndighed og deleordninger diskuteres
• Når den fysiske adskillelse finder sted
• Når den juridiske skilsmisse finder sted
• Når separerede ægtefæller eller eks-ægtefæller har kontakt omkring penge eller børn
• Når fællesbarn/børn får eksamen, er sygt, gifter sig eller får børn
• Når den tidligere ægtefælle gifter sig igen, flytter, bliver syg eller dør.

Følelserne, der udløses gennem skilsmisseprocessen, relaterer sig ofte til en bearbejdelse af den emotionelle skilsmisse – dvs. en genoprettelse af selvfølelsen, der igen betyder at arbejde med genopbygning af de håb, drømme, planer og forventninger, som man har investeret i ægtefællen og i det forliste forhold. Det betyder også at arbejde med at håndtere, at man føler sig ramt, vred, fuld at bebrejdelser, af skyld, af skam samt forholde sig til at man føler sorg over tab i forhold til sig selv, til partneren, til børnene og til familien.

Nedenstående er for dig, der er interesseret i teorier i forbindelse med familieterapi.

I faglitteraturen bliver familien ofte beskrevet som et system, hvor betydningen af det enkelte familiemedlems adfærds og handlinger øger indflydelse på de andre familiemedlemmer og på systemet som helhed. Problemer ses derfor som en del af familiens indbyrdes samspil og ikke som noget den enkelte er årsag til. Der er således ikke tale om en individuel problematik eller, at det er det enkelte familiemedlems ansvar eller skyld. Der er i stedet tale om et familieanliggende.
I og med familien er en helhed, hvor det enkelte familiemedlems adfærd påvirker de andre familiemedlemmer, forholder det sig også således, at når et familiemedlem gør noget nyt, noget andet, noget anderledes, så medfører det også forandringer for de andre familiemedlemmer. De skal forholde sig til noget, der er anderledes og handle i forhold hertil. På den måde påvirkes og forandres familiens struktur, relationer, interaktioner og kultur, og det er her potentialet til forandring blandt andet findes.
En anden måde at se familiesystemet på, er at forstå det som et meningssystem bestående af ideer, normer, myter, værdier, oplevelser, fantasier, intentioner, holdninger, tabuer, hemmeligheder, stemplinger m.m. Forskellige vægtninger og uenigheder i meninger har stor betydning for klimaet i familien. Ofte har vi mange store håb, ønsker og drømme, når det gælder vores familieliv, og det kan medføre et enormt forventningspres til såvel parforhold som familieliv. De fleste af os tror på en masse myter om parforhold, kærlighed, mænd og kvinder, og troen på disse myter og vores urealistiske forventninger kan gøre os frustrerede og ulykkelige.

Familiens problemer kan være såvel store som små ting, der forstyrrer dagligdagen, relationerne og dermed den enkeltes trivsel. Når et eller flere familiemedlemmer ikke trives, eller når der er uoverensstemmelser familiemedlemmerne imellem, påvirker det stemningen i hele familien og familiens trivsel. Familiemæssige problemer påvirker således ikke blot de enkelte familiemedlemmer personligt og følelsesmæssigt, de påvirker også familiemedlemmernes interaktion og indbyrdes forhold.

Endvidere er familiesystemet ikke at betragte, som et lukket system. Familiesystemet  indgår i et komplekst samspil med mange andre systemer. Der kan fx komme påvirkninger udefra, der frustrerer og forstyrrer familiens organisering og balance. Familien må endvidere forstås som et system, der ændrer sig og bevæger sig gennem tiden med de glæder og udfordringer, det kan give. For eksempel er der forskel på betingelserne og kravene i en småbørnsfamilie og i en familie med teenagebørn. Således oplever mange familier med  teenagebørn særlige udfordringer, idet familien nu må etablere kvalitativt andre grænser end familier med små børn. Det er også en tid, hvor de unge bringer nye værdiområder og idealer ind på familiens arena, og her kan der opstå problemer, hvis familien er lukket over for og måske skræmte af de nye ideer.

For mange mennesker er flyrejser forbundet med uro, angst og/eller stress. Uden at man tænker over det, kan disse udvikle sig til flyveskræk, som kan gøre en flyverejse meget ubehagelig, ja, for nogle måske endda umulig.

Det er almindeligt at opleve ubehag, når man skal ud at flyve. Faktisk oplever 1 ud af 3 ubehag og angst, når de skal ud af flyve. Mange er dog gode til at skjule det, men i virkeligheden er flyveskræk en af de mest udbredte fobier og forhindrer dagligt rigtig mange mennesker i at tage på forretnings- og ferierejser.

Flyveskræk kaldes også flyveangst eller aerofobi. Flyveskræk er en moderne fobi, som er en kompliceret lidelse, da den kan have mange årsager, samt være en blanding af forskellige typer angst. Flyveskræk lukrerer således på fobier som højdeskræk og på frygten for at være spærret inde et sted, hvor man ikke kan komme væk, hvis der opstår angst. Flyveskræk kan endvidere også være forbundet med den minimale bevægelsesfrihed, man har i et fly, så nogle gange kan flyveskræk også have karakter af socialfobi, da man ofte er mange, der sidder tæt i et fly.

Mange mennesker, der lider af flyskræk, får klaustrofobiske fornemmelser (angsten for lukkede rum), når de træder ind i et fly. Det, at de ikke kan komme ud, når dørene bliver smækket i, gør dem utrygge, fordi de så ikke er i stand til at slippe ud og dermed væk fra angsten, hvis de skulle føle behov herfor. Den kontrol mister vi fuldstændig, når vi sætter os i et flysæde.

For mange mennesker er flyskræk netop forbundet med angsten for at miste kontrollen. Det mest almindelige i den forbindelse er angsten for at miste kontrollen over sine følelser og gå i panik. I nogle tilfælde er det netop et uventet panikanfald, der har ført til udviklingen af fobien. Hvis man får et panikanfald under en flyrejse (falsk alarm), kan det opleves som helt umuligt igen at skulle bevæge sig i et fly. Man har så udviklet en flyvefobi.

For andre kan angsten for at miste kontrollen dreje sig om tab af kontrol over blære eller tarm og frygten for, at man derved kommer til at gøre ting, som normalt gøres under mere latrinære forhold end i en flykabine.

Endvidere findes der en gruppe mennesker, der har udviklet flyveskræk på grund af dårlige oplevelser på en tidligere rejse. Turbulens eller forsinkelser kan således være medvirkende til at flyveskrækken bryder løs, idet passageren overbeviser sig selv om, at også fremtidige flyrejser vil være præget af problemer.

Der er også mennesker, der så at sige har ”arvet” flyveskrækken, idet de har iagttaget den hos andre flypassagerer. Der er her ofte tale om at disse iagttagelser er foretaget af mennesker, da de var børn, og hvor de havde mindst en forældre, der led af flyveskræk.

Selv om flyveskræk er en kompliceret størrelse, er der gode behandlingsmuligheder, der i førsteomgang i hvert fald kan hjælpe til, at man kan håndtere en flyrejse og på sigt også væsentlig mindske fobien.

Jalousi kan på en måde betegnes som en “normal” følelse, idet de fleste mennesker på tidspunkter i deres liv, har oplevet den. Således kender de fleste til det lille stik i hjertet, når partneren fx viser en person af den modsatte køn mere opmærksomhed, end man bryder sig om. I disse tilfælde lykkedes det dog for størstedelen at berolige sig selv og få lagt oplevelsen fra sig igen.

For nogle mennesker opleves jalousien dog ikke kun som et lille stik i hjertet, men snarere som fx en stærk smerte, og ofte kan der være tale om mange tilbagevendende oplevelser af denne art.

Hvis du har problemer med jalousi kan det fx vise sig: 

• At du oplever ubehag
• At du oplever smerte
• At du oplever frygt
• At du oplever raseri og vrede
• At du oplever bitterhed
• At du oplever fortvivlelse
• At du oplever fysiske reaktioner som: hjertebanken, uro, ondt i maven, kvalme, muskelspændinger og vejrtrækningsbesvær
• At du oplever hjælpeløshed
• At du oplever afmagt
• At du oplever skuffelse
• At du oplever mistillid
• At du oplever misundelse
• At du oplever svigt
• At du oplever mistænksomhed over for partneren
• At du oplever mindreværdsfølelse
• At du oplever utilstrækkelighedsfølelse
• At dine tanker forstyrres af fantasier og forestillinger om, hvad din partner foretager sig
• At du har let til tårer
• At du ikke kan sove, når din partner ikke er der
• At du tjekker din partners mobil etc.

Jalousien kan således komme, når du føler, der er noget, der truer noget betydningsfuldt for dig. Det kan være du føler, selve dit parforhold er truet, men det kan også handle om, at du føler kvaliteten af forholdet er truet.

Mange mennesker forbinder jalousi med angsten for at miste, for andre kan det handle om angsten for at dele partneren med en eller flere andre fx at partneren ved festlige lejligheder danser med andre end mig. Blandt de kursister, jeg har haft på mine jalousikurser, har mange også talt om, at det for dem handler om, at de ikke føler, de får den anerkendelse, de har brug for. Jalousi kan da også beskrives som en relations- eller kontaktfølelse, som tændes eller slukkes af det, som sker mellem dig og din partner. Der kan fx være tale om:

• At kommunkationen i forholdet ikke er anerkendende, forstående og rummende
• At kommunikationen i forholdet er negativ med fx nedsættende bemærkninger
• At ligevægten/balancen i forholdet er skæv
• At der mangler anerkendelse og opmærksomhed i forholdet
• At der er kiler i kærligheden
• At der er mangler i forholdet i forhold til respekt og ærlighed
• At forholdet eller forholdets kvalitet er truet af andre mennesker eller ting fx arbejde, computer, playstation, træning etc.
• At partneren er lukket og/eller vævende, så man ikke kan føle, hvor partneren er
• At der er diffuse grænser i forholdet.

Nogle mennesker har haft jalousien inde i deres liv så længe de kan huske fx i form af søskendejalousi. For andre mennesker kan jalousien være opstået i forbindelse med usikkerhed og utryghed i tidligere forhold fx i forbindelse med utroskab. Angsten for at en ny partner skal udvise samme adfærd kan så resultere i jalousi i et nyt forhold.

Jalousi behøver dog ikke at være noget en person tager med ind i et forhold. Mennesker, der ikke har lidt af jalousi tidligere i deres liv, kan pludselig opleve en voldsom jalousi.

For mange mennesker er det pinligt, flovt og skamfuldt at være jaloux. Det hænger sammen med, at i vores kultur, er jalousi på sin vis er en forbudt følelse, og vi bryder os ikke om at mærke forbudte følelser. Forbudte følelser er ikke socialt accepterede, så når vi føler dem, kan vi føle os forkerte. De forbudte følelser viser et billede af os, såvel for os selv som for andre, som vi ikke har det så godt med.

Det virker dog som om, der i dag er kommet større åbenhed omkring jalousi, og at det bliver mere og mere almindeligt at søge hjælp for problemet. Endvidere viser det terapeutiske arbejde, at der er gode muligheder for at bearbejde et jalousi problem.

Jeg har stor terapeutisk erfaring med jalousi. Endvidere har jeg undervist på kurser omhandlende, hvordan man kan håndtere sin jalousi. Jeg tilbyder stadig foredrag/kursus/ heri, hvis I er en gruppe, der kunne tænke jer dette.

Man kan ikke – ikke kommunikere. Selv det at sige ingenting vil kunne være særdeles “sigende”. (Watzlawick)

Jeg ved ikke, hvad jeg har sagt, før jeg ser den andens reaktion

I det psykologiske arbejde møder jeg ofte klienter, der udtrykker at have problemer med kommunikation i form af:

• Jeg har svært ved at sætte grænser og sige fra
• Jeg har svært ved at sige min mening
• Jeg føler andre mennesker ikke har lyst til at tale med mig. Hvad gør jeg forkert?
• Jeg kommer ofte til at sige tingene for hårdt
• Jeg føler ofte jeg bliver misforstået
• Min partner og jeg kan ikke kommunikere. Vi forstår ikke hinanden, vi misforstår hinanden, og/eller vi kan slet ikke tale sammen.
• Min partner og jeg kan ikke tale stille og roligt om tingene. Vi ender altid med at råbe og skrige af hinanden

Vi kommunikerer hele tiden. Vi kommunikerer via tale og skrift men også via mimik, stemmeføring, tonefald, pauser, gestikulation og kropssprog. Vi kommunikerer også, når vi ikke siger noget. Tavshed kan fx være et stærkt kommunikationsmiddel.

Når man beskæftiger sig med verbalkommunikation, kan man skelne mellem forskellige samtaletyper som fx:

• Smalltalk
• Hverdagssamtale
• Venskabasamtale
• Den svære samtale
• Den dybe samtale
• Konfliktsamtale
• Den anerkendende/værdsættende samtale

 Endvidere kan der skelnes mellem fire forskellige kommunikationsmåder

• Assertiv kommunikation
• Submissiv kommunikation
• Aggressiv kommunikation
• Manipulerende kommunikation

Når vi kommunikerer noget til et andet menneske, kan der være mange forskellige grunde til det og mange forskellige intentioner hermed. Ofte kan det dreje sig om, at vi har noget på hjerte, som vi ønsker den anden skal høre, og sædvanligvis ikke bare høre men rent faktisk forstå. Det vil sige forstå,  hvad det drejer sig om, hvad det kunne betyde for os, hvordan det har indvirket på os, måske fået os til at gøre og måske fået os til at sidde tilbage med.

Når vi udtrykker noget, handler det altså ikke kun om os selv, men det handler også om den person vi kommunikerer noget til. Kommunikation består dels af en afsender og dels af en modtager, der dechifrerer, tolker og koder informationen, reagerer herpå med ny information, der dechifreres, tolkes og kodes af første afstender, der nu er modtager osv. osv. Når kommunikationen er positiv, værdsættende og anerkendende føler vi os godt tilpas, men når den er negativ, måske endda nedsættende eller ignorerende får vi det ubehageligt.

I terapien kan der arbejdes med denne problematik. Der kan arbejdes med nødvendigheden af at lytte til hinanden på en respektfuld måde, om hvad det er, vi vil med vores handlinger, hvad det er vi har brug for, men måske ikke får udtrykt på en konstruktiv måde, eller som måske bliver overhørt, ikke set og forstået.

Konflikter er en “naturlig” del af menneskets tilværelse. Det betyder ikke, at konflikter ikke kan være meget ubehagelige, opslidende og ødelæggende. Konflikter kan føre mange negative ting med sig såsom dårligt humør, stress, brudte forbindelser, dårligt arbejdsmiljø m.m. Konflikter kan føre mennesker så langt fra hinanden, at det er svært i blot det at tale samme, i nogle tilfælde er det ligefrem umuligt.

Når man er kommet hen, hvor det er svært at tale om problemerne og uoverensstemmelserne på en konstruktiv måde, kan en mægler gøre den store forskel.

Som konfliktmægler/mediator kan jeg tilbyde jer hjælp til:

• Hjælp til konflikthåndtering
• Konfliktmægling/mediation
• Konfliktrådgivning/konfliktcoaching

Konfliktmægling/mediation:

Ved mere bastante og gennemgribende konflikter vil konfliktmægling/mediation i langt de fleste tilfælde være hjælpsomt og virksomt. Konfliktmægling/mediation kan foregå i alle mellemmenneskelige relationer som fx: parforhold, ved skilsmisse, familieforhold, teams, arbejdsgrupper, institutioner, organisationer etc. Konfliktmægling/mediation foregå ofte mellem to personer, men kan også foregå mellem flere personer.

Konfliktmægling/mediation kan bruges i situationer,  hvor en konflikt er blevet fastlåst og det ikke længere er muligt at tale sammen på en ordentlig måde.

I konfliktmægling/mediation vil fokus ikke være på, hvem der eventuelt kunne have ret, men dreje sig om udforsken af jeres forskellige forståelser, jeres forskellige værdier og behov samt hvad konflikten har gjort ved jer.

Hovedfokus i konfliktmægling/mediation er at etablere et rum, hvor der kan tales om konflikten på andre måder end de hidtil forsøgte. Det er også afa afgørende betydning, at der skabes et rum, hvor det er muligt for parterne at lytte til hinanden, lytter til hinandens oplevelse og opfattelse af problemet, thi kun herved er det muligt at udvikle en forståelse for, hvad det er der er så vigtigt for den anden, og det er kun gennem denne lytning, at det er muligt for den anden at forstå mig, Som mediator er det min rolle at guide denne proces, at forsøge at skabe et trygt rum, da det kun er herved at jeg kan bevæge mig derhen, hvor det er muligt for mig at få øjenene op for, hvad det er der er så vigtigt for den anden, dvs. den anden følelser, behov og interesse.

Nøglen til at se hinanden og forstå hinanden på ny måde, er at se bagom det umiddelbart sagte. Det er at få øje på de sårede følelser og de umødte behov og få en forståelse for, hvordan konflikten har påvirket den anden. Først når man har bevæget sig derhen, hvor man har forstået den andens intentioner og bevæggrunde for handlinger, er det muligt at begynde på etablering af at imødekomme hinanden og finde veje til løsning af problemet og hvor det ikke kan lade sig gøre, til at finde måder at håndtere problemet på.

Løsninger eller håndtering af konflikter kan fx bestå i at indgå aftaler og/eller finde andre måder at kommunikere på, som igen kan være med til at udvikle empati mellem parterne og dermed også være en udvikling til større anerkendelse af hinanden og det der er vigtigt for den anden.

For at en konfliktmægling/mediation skal være vellykket, virksom og effektiv, er det vigtigt at have sig for øje, at processen skal føre frem til en såkaldt “vind/vind” situation. Ingen må føle sig som “taber”, da det vil medføre at konflikten ikke er afslutten men kan blusse op igen evt. i forbindelse med andre problemområder.

Konfliktmægling/mediation er ikke terapi. Mæglingen består i at arbejde med problematikken, og det der konkret sker i mødet og i relationen. Ofte vil det dog være således at denne proces virker terapeutisk, idet såvel indsigt, indlæring som udvikling finder sted.

Konfliktmægling/mediation kan være hjælpsomt i alle mellemmenneskelige relationer, hvor der er et ønske om at løse en konflikt og/eller i det mindste et ønske om at komme af med besværlig, betændt tilstand.

Jeg har efteruddannelse i konfliktmægling/mediation og stor erfaring hermed. Jeg har i den forbindelse arbejdet med par, familier, medarbejderteams, lederteams, medarbejdercoaching samt ledercoaching.

– at være rystet for en stund

Har du været ude for en voldsom hændelse eller udsat for massive belastninger over nogen tid, kan du måske komme i krise. En krisetilstand kan blandt andet være karakteriseret ved en eller flere af nedenstående tilstande.

• Forvirringstilstand – problemer med orientering
• Følese af at situationen er ude af kontrol
• Følelse af kaos
• Kortvarig følelse af uvirkelighed og bedøvelse
• Psykisk smerte
• Følelsesløshed – følelseslammelse
• Følelse af psykisk eller fysisk stormvejr
• Følelse af angst og panik
• Problemer med at tænke klart, fornuftigt, at vurdere og koncentrere sig
• Overdreven optagethed af problemet
• Ungåelse af problemet (i tanke og handling)
• Vredesfølelser
• Fjendtlighed
• Skyldfølelse
• Skamfølelse
• Grådlabilitet
• Søvnproblemer
• Dårlig appetit og fordøjele
• Anspændthed, ømhed og muskelsmerter
• Hovedpine
• Træthedsfølelse selv om man ikke har været på arbejde

En krise kan beskrives som en livssituation, hvor der er sket noget, hvor ens tidligere erfaringer og tillærte færdigheder ikke er tilstrækkelige til, at man kan beherske den aktuelle situation. Der kan også være tale om, at man i og for sig besidder de krævede færdigheder, men at man for en stund er kommet på afstand af disse.

Man kan også sige, at en krise opstår, når vores teorier om os selv i relation til den ydre verden bryder sammen. Pludselig er den teori, den måde, man forstod verden på, ikke længere gældende. Verden kan med et slag være totalt ændret for en. Det kan føles som, at gulvtæppet fuldstændig bliver revet væk under en, og man kan ikke finde sit fodfæste.

En krise er en form for ekstrem stress. Mange forbinder kriser med uønskede situationer, og det er da også tilfældet i langt de fleste tilfælde, men kriser kan også opstå i forbindelse med ønskede ændringer som fx ved fødsel og at være blevet nybagte forældre.

Kriser kan opdeles i to hovedtyper:

1. Akut/traumatisk krise
2. Udviklingskrise

Akut/traumatisk krise

En traumatisk krise udløses i ekstraordinære situationer. Det kan typisk være i forbindelse med

• Tab (Uventet dødsfald, skilsmisse, sygdom, tyveri, konkurs m.fl)
• Krænkelser (utroskab, voldtægt, vold, misbrug fyring, arbejdsløshed, mobning, flygtningestatus, tortur m.fl)
• Trusler (frygt for sygdom, frygt for forligt af forhold m.fl)
• Katastrofer (orkan, færdelsuheld, røveri, krig m.fl.)

Udviklingskrise

Disse er nært knyttet til overgange i vores liv. Lige fra fødsel til død vil der være overgange i vores liv, som kan være besværlige for os og medføre en krise

Børne- og ungdomsårene kan være præget af kriser: spæd- og småbarnsperioden, børnehaveperioden, skoleperioden, teenageårene.

I voksenlivet: at flytte hjemmefra, uddannelse, erhvervsaktiv, karriere, parforhold, samliv, børn, forældrerolle, pensionsalder, livets afslutning.

Et af de vigtigste formål med krisehjælp er at støtte dine egne håndteringsfærdigheder og måske hjælpe dig med at give dem større spændvidde.

Et andet vigtigt område at beskæftige sig med i terapien er at udfolde det, der er vigtigt for dig, det som har guidet dig på din vej i livet, det vil sige dine værdier og arbejde med, hvorledes disse har været hjælpsomme under krisen, og hvorledes disse også kan hjælpe dig til bevægelse og forandring henimod at kunne håndtere krisen og komme igennem denne. For mange menneskers vedkommende med større selvindsigt.

Har du selv eller andre en formodning om, at du måske har problemer med spil?Kig på nedenstående udsagn og bedøm selv om nogle af disse kunne passe på dig. Hvis det er tilfældet, har du måske problemer med afhængighed af spil. Måske er du i risikozonen for at udvikle et spilleproblem, måske har du problemer med spil, måske er du ludoman?

• Du er meget optaget af spil
• Du er mere optaget af spil, end du selv eller dine nærmeste finder rimeligt
• Du bliver fraværende når du tænker på spil eller spiller
• Du har behov for at øge ind satsen for at opnå spænding
• Du tænker, at din lykke er gjort, hvis du vinder en stor pengegevinst. Du skal bare vente på det bliver din tur til at være den heldige
• Du bliver rastløs eller irriteret, når du er nødt til at forlade spillet
• Du slipper for at tænker på dagligdagens eller livets problemer
• Du vender tilbage til spillestedet for at vinde det tabte tilbage
• Du forsøger at skjule dit spilleri
• Du lyver over for familie, kolleger og venner
• Du har måske begået kriminalitet for at kunne spille
• Du har måske bragt nære relationer, job eller uddannelse i fare på grund af spil
• Du har måske mistet nære relationer, job eller uddannelse på grund af spil
• Du har måske overladt til andre fx familiemedlemmer, venner eller institutioner at administrere din økonomi
• Du har måske overladt til andre fx familiemedlemmer, venner eller institutioner at redde dig ud af økonomiske problemer, som du er havnet i på grund af spil
• Du har måske gentagne gange forsøgt at bringe spillelidenskaben under kontrol, eller forsøgt at bringe det til at stoppe, men uden held

Tegn og signaler på Ludomani:

• Viser stor interesse for sportsresultater i fx blade, tekst-TV samt internettet
• Kan blive næsten euforisk over et sportsresultat men også det modsatte, dvs mærket at fx nedtrykhed
• Tydelig engageret og ivrig for at indgå væddemål eller deltage i spil
• Hyppigt optaget af spil eller at skaffe sig penge til spil
• Spiller tit med større beløb eller i længere tid en beregnet
• Behov for at øge indsatserne eller stadig oftere spille for at opnå den ønskede spænding
• Rastløshed eller irritabilitet såfremt det ikke er muligt at kome til at spille
• Er blevet set af familie, venner og/eller andre i spillehal, casino eller fx på travbanen
• Fortæller gerne, måske lidt pralende, om gevinster.
• Taber tit penge i spil og kommer derefter tilbage for at vinde det tabte tilbage. Også kaldet chasing
• Måske behov for forskellige typer af private lån og tilbagebesvær med at tilbagebetale disse
• Forsøger at tilbagebetale lån med nye lån
• Forsøger at være først til at se posten for at afværge at kontoordninger og even
• Gentagne tilfælde af pengemangel
• Eventuelle opkrævninger, nye lån, kontoordninger eller restancekrav fra forskellige finansieringsselskaber ikke bliver opdaget.
• Aktiv i forhold til at skaffe ekstra indtægter ved fx overarbejde eller ekstrajobs
• Penge i sig selv har mistet værdi og se nu udelukkende som et middel til at være i stand til spille.
• Kommer senere og senere fra arbejde. Undskylder sig med overarbejde, reception etc.
• Forlader ofte hjemme under dårligere og dårligere påskud
• Almindelige indkøb tager urimeligt lang tid
• På jobbet holder lange frokostpauser og/eller har mange sygedage
• Er ofte trist og ikke sit sædvanlige jeg
• Forfalder ofte til spil, når der forventes noget i forhold til at skulle leve op til sociale- og/eller arbejdsmæssige krav og forpligtelser
• Tilsidesætter og ofrer vigtige sociale-, arbejdsmæssige- og/eller rekreative aktiviteter til fordel for spil
• Måske gentagne forsøg på at nedtrappe eller helt komme spillelidenskaben til livs.

Betegnelsen Ludomani er sammensat af det latinske ord “ludo”, der betyder: “at leje” “at spille” og det grænske ord “mani”, som betyder lidenskab. Ludomani bruges i dag i betydningen spilleafhængighed, som kan vise sig på mange forskellige måder. Der kan fx være tale om at være afhængig af at spille på Internettet, på elektroniske spilleautomater (enarmede tyveknægte), på Casino fx roulette eller Blackjack), på tips, Lotto, Bingo, Odds`et, på forskelige dyr m.m.
Hvis du tænker du har problemer med spilleafhængighed, betyder det formentlig, at du nok ikke er i stand til at begrænse dit spil, også selv om du er klar over, at din affærd er uhensigtsmæssig, irrationel og medfører en masse andre problemer for dig. Ludomani er en afhængighedstilstand karakteriseret ved hyppigt gentagne episoder af spillelidenskab, som i situationer tager over og dominerer dit liv på bekostning af familiemæssige-, sociale- og arbejdsmæssige relationer, værdier og forpligtelse.

Ludomani kan betragtes som en måde at håndtere forskellige livsproblemer på. I terapien vil det være naturligt at undersøge og udfolde dette forhold samt konsekvenserne heraf som fx den effekt dette har personligt, socialt samt økonomisk.

Læs også om afhængighedstilstande under dette punkt i menuen terapi.

Hos mig er I i gode hænder ved parterapi. Psykologhus Amager er specialist i parterapi.

Parterapi er for jer, som oplever vanskeligheder i samlivet som fx:

• At I har store og voldsomme skænderier
• At kommunikationen er blevet svær og besværlig
• At I føler I misforstår hinanden
• At I føler I ikke bliver lyttet til
• At I føler jer frustreret
• At I ikke har tillid til jeres partner
• At I ikke kan finde den tryghed I har brug for
• At sexlivet er blevet kompliceret, at der er langt imellem eller at det måske er ikke eksisterende
• At den ene eller begge har tabt lysten til sex
• At I ikke tænder på partneren
• At der er problemer med forældre/svigerforældre eller andre familiemedlemmer
• At I savner noget i forholdet
• At kærligheden er skrumpet ind
• At den ene af jer føler, at det kun er hende eller ham, der gør sig umage for at få forholdet til at fungere
• At I begge eller den ene af jer tænker, at det hele ville være fint, hvis bare den anden lige ville ændre sig lidt på visse områder
• Bekymringer i forhold til fælles børn/delebørn/papbørn

Parsamtaler kan også være hjælpsomme, hvis I har været ude for voldsomme og/eller alvorlige hændelser såsom fx dødsfald, sygdom, fyring og andet. Sådanne hændelser kan ofte indvirke stærkt på et forhold. Parterapi kan derfor være et godt rum, hvor der er tid og ro til at tale om det, der er svært, hvilket kan være lettende,  og hvor terapeuten med sin erfaring kan være med til at skabe meningsfuld afsæt for fremtiden.

I parterapien er det psykologens funktion sammen med jer at skabe et rum, hvor I får mulighed for at lytte til hinanden på andre måder. Herved kan veje banes for nye forståelser af jer selv men også af jeres partner. Parterapien vil nok sætte fokus på jeres uenigheder, men vil ikke blive i belysningen af disse. Det handler nemlig ikke om at blive enige, som måske slet ikke er muligt. I parterapi er det vigtigt at få talt perspektiverne igennem og få handlet på problemerne ud fra et fælles ståsted, hvis det er muligt.

Parterapi kan også være hjælpsomt i såkaldte overgangsperioder som fx:

• Når vi går fra singleliv til samliv. Din tid, min tid, vores tid
• Når vi får børn og bliver en familie
• Når børnene bliver teenagere
• Når børnene flytter hjemmefra
• Når vi skal skilles
• Når vi skal leve som sammebragtfamilie
• Når vi skal leve parallelle liv
• Når vi er midt i livet
• Når vi bliver bedsteforældre
• Når vi går på pension

Læs også om familieterapi, skilsmisse og utroskab under terapi.

Jeg har stor erfaring med parterapi. Jeg har haft mange tusind par i terapi. Jeg har designet samt afholdt kurser for par.

Der kan skelnes mellem præstationsangst og præsentationsangst. Personer med præsentationsangst føler primært angsten, når de står over for en større gruppe af mennesker og skal holde et foredrag eller oplæg. Præstationsangst kan forekomme i flere forskellige livssituationer og er ikke nødvendigvis afhængig af antallet i en bestemt gruppe mennesker. Nedenfor ses nogle eksempler på i hvilke situationer tilstandene kan fremkomme

• Når du sidder ved det grønne bord til eksamen
• Når du sikker i et møde og skal fremføre et synspunkt
• Når du vil holde en tale i familiens skød
• Når du i din personalegruppe skal fremføre et materiale, og alles opmærksomhed er rettet imod dig
• Når du i anden sammenhæng, for eksempel en offentlig- eller en social begivenhed, skal præstere noget ekstraordinært og føler dig usikker

Når vi står over for en opgave, hvor det forventes, at vi skal præsentere eller præstere en ekstraordinær indsats eller præsentere noget over for en forsamling, føler mange mennesker uro og nervøsitet, og det er ganske normalt. For nogle mennesker vil, samme slags situationer, dog medføre angst, som bevirker, at de mister overblikket, når de skal præstere. De kan reagere med at få lyst til at flygte, føle sig overvåget og negativt vurderet af andre. Der kan være følelser af mindreværd og ubehag og forskellige fysiske symptomer som for eksempel hjertebanken, rysten på hænderne og i stemmen.Tankerne kan fare rundt og enten kredse om det samme igen og igen, eller det kan være svært at fastholde tankerne. Der kan køre tanker i hovedet som, at jeg klarer det ikke, jeg bliver til grin, jeg gør det ikke godt nok og en følelse af, at jeg ikke får leveret det, som jeg virkelig ønskede, kunne og ville.  Angsten opleves ikke kun i selve situationen. Lang tid i forvejen kan den dukke op og fylde i sindet, hvorved almindelige gøre mål kan blive forstyrret, og megen tid,energi og mange ressourcer gå til spilde.  Præstationsangst hænger sammen med de forventninger, man har til sig selv, men også til de forestillinger man har omkring konsekvenserne ved ikke at præstere optimalt.  

Behandlingen for både præstationsangst og præsentationsangst er kortvarig og effektiv, og indebærer styrkelse af kompetencerne at kunne præstere og præsentere, at kunne være opmærksomt tilstede i oplevelsen, at mestre at være velformuleret samt at være i kontakt med egne ressourcer.

Har du problemer med dit selvværd?

Dagens samfund med stress, krav og jag kan bevirke at vi alle kan føle os udfordret på vores selvværd. Der stilles mange og høje krav til individet i vores del af verden i dag. Derfor er det også blevet sværere for den enkelte ikke at falde igennem. Det kan betyde usikkerhed, tvivl på egne evner og kompetencer, samt en følelse af overvældelse af samfundets krav om fx succes, udvikling, selvrealisering samt om at leve op til at være på bestemte måder.

Selvværd afspejler

• Den værdi man tillægger sig selv som menneske
• Måden, hvorpå man tænker om  sig selv på, opfatter og bedømmer sig selv

Lavt selvværd betyder, at man grundlæggende har en dårlig opfattelse af sig selv, bedømmer sig selv negativt og tildeler sig selv ringe værdi.

Nogle af de almindeligste reaktioner på lavt selvværd kan være:

• At man ofte er meget selvkritisk (har et negativt selvbillede)
• At man sammenligner sig negativt med andre
• At man ofte fokuserer på svagheder, fejl og mangler
• At man ofte føler man “ikke er god”
• At man ofte har mindreværdsfølelser
• At man ofte ikke føler sig interessant nok måske endda kedelig
• At man ofte føler sig uberettiget til at modtage andres kærlighed, opmærksomhed og accept
• At man opfatter sig som “dum”, “grim”, Utilstrækkelig”, “forkert” etc.
• At man ofte får dårlig samvittighed
• At man kan have svært ved at værdsætte de resultater, man opnår, svært ved at føle succes og glæde i forbindelse hermed
• At man ikke passer godt nok på sig selv
• At man ofte får dårlig samvittighed
• At man ofte søger anerkendelse i det at kunne noget
• At man ofte kan have store krav og forventninger til sig selv
• At man ofte har brug for at have kontrol
• At man ofte har brug for at være perfektionistisk
• At man ofte bliver ked at det, trist eller bedrøvet
• At man ofte kan være bange
• At man ofte føler sig ikke stærk nok
• At man ofte tvivler på en god fremtid
• At man kan have svært ved at træffe beslutninger
• At man overser sine styrkesider

Lavt selvværd kan både være et aspekt ved et aktuelt problem (fx depression), en konsekvens af det aktuelle problem samt en sårbarhedsfaktor i forhold til at få en række forskellige problemer såsom fx jalousi, angst, depression, spiseforstyrrelser m.m.

Dit selvværd viser sig blandt andet i de evalueringer/vurderinger, som du bruger, når du ser på dig selv og ser på andre. På en måde kan man sige, at selvværd er udtryk for såvel en indre som ydre målestok, der er relateret til de værdier, du har.

For dig som har lyst til at læse lidt mere om selvværd:

Mange steder i litteraturen og mange såvel psykoterapeuter som psykologer skelner mellem selvværd og selvtillid. Ud fra denne forståelse og skelnen defineres selvtillid som at have tro på og tillid til sig selv i forhold til specifikke færdigheder,  hvorimod selvværd handler om den måde, man mere generelt tænker om sig selv på, det vil sige opfatter og bedømmer sig selv, eller sagt på en anden måde den værdi, men tillægger sig selv.

Selvværd og selvtillid er dog begge nært beslægtet med konstruktive sociale færdigheder, nemlig evnen til problemløsning, konstruktiv tænkning og tilpasset kommunikation. Dette kan også betegnes som evne til coping eller mestring, det vil sige evnen til at hamle op med eller leve med dét, der alligevel ikke kan være anderledes og/eller, at lære noget af de dårlige hændelser, så færdigheder udvikles og man bliver mere robust.

Skabelse af selvværd sker gennem anerkendelse, accept, billigelse og kærlighed. Selvtillid skabes gennen ros og gennem udfordring af kompetencer. Selvværd giver nødvendig styrke til at klare sig. Graden af selvværd tager udgangspunkt i din egen baggrund, familiemæssige relationer, venskaber, andre forhold samt kendskab til dig selv.

Ud fra denne forståelse kan man også betragte selvværd som et eksistentielt, psykisk immun”forsvar”, som blandt andet giver styrke i situationer med modstand, at være presset, stresset, angst, deprimeret m.m. Selvtillid derimod kan da forstås som en kompetencespecifik bevidsthed om, hvad jeg kan.

I mange behandlingsformer, terapiforløb samt selvhjælpsbøger ses ofte at fokus er på det enkelte individ, det vil sige den person, der oplever, at have problemer med sit selvværd. Her er tanken, at jeg kan give mig bedre selvværd, hvilket overser, at mennesket er socialt af natur, at selvværd handler om værdsættelse/anerkendelse i relationer og fællesskaber. Når terapi fokuserer på relationer og fællesskaber iværksættes en langt mere bæredygtig forandrings- og udviklingsproces.

Jeg har mange års erfaring i terapi i forhold til selvværdsproblematikker. Jeg er altid opdateret i forhold til den nyeste forskning inden for område. Det betyder at jeg kan tilbyde en vifte af tilbud i forhold til at arbejde med selvværdsproblematikker. Gennem tiderne har jeg haft rigtig mange klienter, der har arbejdet med denne problematik hos mig, og som har følt at netop min store erfaring indenfor denne problematik har været en stor hjælp for dem.

Sexafhængighed kan defineres som: en hvilken som helst sexrelateret tvangsmæssig adfærd, der dominerer og tager kontrollen over den afhængiges liv og forstyrrer en normal måde at leve på og som ofte medfører problemer i parforhold, familie, venner, arbejde, værdier, rekreative aktiviteter m.m. Sexafhængiges parforhold er ofte af kortere varighed på grund af den afhængiges seksuelle overanstrengelse og manglende evne til intimitet.

Begrebet sexafhængighed må ses som en overordnet betegnelse for udtryk, der kan forekomme ved forskellige former for adfærd og handlinger, der optager personen så meget, at det styrer personens liv. Der kan være tale om abnorm lyst til sex, talrige besøg hos prostituerede, stævnemøder via net-dating, stort tidsforbrug på pornofilm, pornoblade og/eller internettet, hvor der surfes og dyrkes cyber-sex.

Sex er det organiserede fundament i den sexafhængiges liv. Sex giver en følelse af rus, og personen bliver afhængig af denne ”sex-rus”. Sexafhængige mennesker fokuserer på at få deres ”fix”.

Mennesker med sexafhængighed gør i overdreven grad brug af tvangstanker og fantasier. Igennem fantasierne kan der opretholdes et næsten konstant niveau af ophidselse. Sammen med tvangstankerne kan de to adfærdsmønstre fremkalde og vedligeholde en slags smertestillende middel i hjernen. Lige som vores kroppe genererer endorfiner, kroppens egne naturlige lykkepiller, når vi løber og træner hårdt, frigør  kroppen peptider, når vi bliver stimuleret seksuelt. Den molekylære konstruktion af peptider er magen til den, der findes i heroin eller morfin, men peptiderne er mange gange stærkere.

Der er ikke tale om noget bestemt adfærdsmønster, som kendetegner sexafhængighed. Der kan være tale om: tvangsmæssig onani, farlig sex, anonym sex, kroniske affære, pornografi, prostitution, ekshibitionisme, voyeurisme, usømmelige telefonopkald, misbrug af børn og voldtægt. I de fleste tilfælde har sexafhængige mennesker tre eller flere adfærdsmønstre, der spiller en hovedrolle i deres afhængighed fx: onani, porno,anonyme affærer

Sexafhængige mennesker kæmper ofte for at opnå kontrol over deres adfærd. De kan være fortvivlede, rystede og skamfulde over deres svigtende evne til at styreadfærden. Problemet kan bevirke tab af selvværd, som medfører et behov for at forsvinde længere ind i afhængigheden. Mennesker med sexafhængighed vil ofte føle magtesløshed samt skyld og skamfølelse og leve i en stadig frygt for at blive afsløret og opleve en følelsesmæssig udmattelse på grund af udskejelserne. 

Mange sexafhængige mennesker kan opleve heftige humørskift, der kan bunde i fortvivlelse og skam over afhængigheden. Skammen kan være en medvirkende årsag til deres handlinger samtidig med, at den er den uønskede følge af kortvarig flugt ind i sex. De følelsesmæssige smertefulde abstinenser sexafhængige kan opleve, kan sidestilles med de smertefulde abstinenser, der opstår efter misbrug af opiater.

Mennesker med sexafhængighed bruger ”fixet” i et forsøg på at blokere den smerte afhængigheden forårsager. Dette er blandt andet drivkraften i denne afhængighedscyklus. Sexafhængige bekymrer sig måske af og til om konsekvenserne, men afhængighedscyklussen, bevirker at fornuften tilsidesættes, og risikoen ved adfærden ignoreres.

Mulige konsekvenser

I den sexafhængiges hverdag er der to sæt af aktiviteter, der fungerer som de organiserende elementer. Det første er tvangstankerne om sex, tiden og energien brugt på at indlede sex og at udføre sextanker. Det andet er den tid og energi, det kræver at tage sig af konsekvenserne af den forekomne acting out: løgnene, økonomiske problemer, ægteskabelige problemer, problemer på arbejde, forsømte børn, sygdomme osv.

Konsekvenserne af sex-afhængighed kan således være mange og omfattende. I et parforhold kan den overdrevne seksuelle lyst være medvirkende til, at den sexafhængiges partner føler sig presset, hvorimod den sexafhængige kan føle sig afvist. Hvis der er tale om en eskalerende sexafhængighed, kan disse forskellige behov og ønsker resultere i uløselige konflikter og i sidste ende skilsmisse. Hvis problematikken i højere grad omhandler over drevent forbrug af internet, hvor der fx surfes porno eller dyrkes cybersex, kan det tidsmæssige forbrug skade parforholdet. At få dækket sit behov kan over tid blive så vigtigt for personen, at tid tilbragt med familien nedprioriteres.

Det ekstreme tidsmæssige forbrug som sex-afhængigheden medfører, kan også få konsekvenser for arbejdslivet. Her tænkes både på den tid der rent fysisk bruges på nettet, og som naturligt forhindrer personen i at udføre sine arbejdsopgaver, lige såvel som følgerne heraf, der kan vise sig ved koncentrationsbesvær og stress-symptomer, fordi en hel del tid er brugt på tanker og aktiviteter af seksuel karakter, og på at komme sig på grund af seksuelle oplevelser

For de mennesker, hvor prostitution er en del af afhængigheden, kan det også få økonomiske konsekvenser. For nogle kan det, for at dække deres behov, være nødvendigt at opsøge prostituerede gentagne gange om dagen, hvilket kan få ligeså store økonomiske konsekvenser, som man ser ved ludomani.

Mange par oplever at have problemer med sex i samlivet. Det består ofte i at den ene af parterne ikke har så stor lyst til sex som den anden, eller måske helt mangler lysten til sex.

Det er en udbredt antagelse, at alle mænd og kvinder har sexlyst, fra de bliver født til de dør. En arbejdsgruppe fra World Health Organization i 1975 definerede seksualitet som værende “en naturlig del af menneskets uvikling gennem alle livets faser og inddrager både fysiske, psykologiske og sociale komponenter.

I terapien møder jeg dog ofte såvel kvinder som mænd, der fortæller, at deres behov for sex er meget minimalt og nogle fortæller, at de foretrækker at leve uden.

Nogle mennesker oplever sig selv som aseksuelle, og de foretrækker ofte at leve et single liv. Nogle sexologer mener, at aseksualitet kan være forårsaget af til stadighed at være i sorgproces

Biologiske faktorer:

Langt de fleste mennesker har dog, især ungdommen og i forelskelsesperioden, oplevet at have stor lyst til sex. Her er der også stor fokus på flirt og forførelse og i forelskelsesperioden stiger testestoronniveauet for begge køn.

Testosteron dannes overvejende i testiklerne hos manden og i æggestokkene hos kvinder, men også lidt i binyrebarken. Dannelsen styres af signaler fra hypothalamus, som stimuleres af signaler fra hjernebarken ved sexlyst og ved fornemmelse af succes. Sex stimulerer endvidere dannelsen af testosteron.

For Kvinder:

Hos kvinder dannes stigende mængder testosteron i puberteten og den højeste produktion sker i begyndelsen af tyverne. Herefter falder lysten til sex gennem tyverne, trediverne og fyrrene. Dette fald forstærkes ofte af p-piller, der undertrykker alle de naturlige kønshormoner, både østrogen, progesteron og testosteron, og i overgangsalderen er mængden af testosteron ofte halveret.

En undersøgelse fra 2006 konkluderede, at kvinder som fik testosterontilskud fik også en mere stabil sexlyst.

For mænd:

Lav testosteron kan skyldes alderen men også skader på testiklerne, fåresyge i puberteten, radioaktiv bestråling, kemoterapi, svulster i hypofysen samt ved høj stres og stort forbrug af alkohol og øl samt varme fx ved at bruge tætsiddende og varmt tøj. Moderat motion og legemligt arbejde kan stimulere produktionen af testosteron.

Psykologisk:

I starten af et forhold, er parret oftest bedre til at kurtisere hinanden, og derved få den anden til af føle sig anerkendt og værdsat og det er ofte vejen til manglende sexlyst. 

Manglende sexlyst kan også være bevirket af manglende intimitet andre steder i forholdet. Det kan igen betyde, at følelser som skuffelse, vrede, sorg og savn opstår, hvilket er lystdræbere.

Dette problem betegnes nu i psykologien som kompulsiv (tvangsbetonet) købeadfærd, dvs. en købeadfærd, som personen tilsyneladende ikke selv har helt kontrol over. Det er, som om købeadfærden ”tager magten” fra personen.

Betegnelsen kompulsiv købeadfærd optræder nu på den psykiatriske diagnoseliste over psykiske forstyrrelser, som især er defineret ud fra tre kriterier:

1. En høj hyppighed af indkøb, som regel af tøj og smykker
2. En følelse af et indre pres til at foretage disse indkøb på trods af en vag erkendelse af, at det måske ikke er nødvendigt eller fornuftigt at købe de pågældende ting.
3. En vedvarende ærgrelse eller utilfredshed med sig selv over de mange nyttesløse indkøb, som ofte hober sig op i hjemmet.

Den tiltagendeutilfredshed kan i nogle tilfælde føre til depressioner eller forstyrrelser i parforholdet samt økonomiske problemer.

Undersøgelser har vist at shopaholikere er meget spontane og impulsive i deres adfærd. Endvidere har det vist sig, at shopaholikere ofte senere blev overrasket over at finde ud af, at de alligevel ikke kunne bruge meget af det, de havde købt. Paradoksalt nok mener mange shopaholiker under indkøb ofte, at lige netop den ting, de nu føler trang til at købe, vil give dem en særlig stor glæde – en forventning, der sjældent blev indfriet.

Shopaholikere er ofte singler, og det har støttet den opfattelse, at en del shopaholisme kan bero på et forsøg på at bekæmpe en ensomhedsfølelse. Flere undersøgelser tyder også på, at shopaholisme kan fungere som et (meget kortvarigt) værn mod tendens til depression.

Endelig har det vist sig, at shopaholikere oftere end andre er på hjemmesider, hvor de kan købe noget.

For mange mennesker er en skilsmisse en meget svær og krisefyldt tid. Den kendte verden af i går er pludselig radikalt ændret, og livet lige nu kan opleves som kaotisk og skræmmende

For den, som ønsker at gå, kan der være tanker om og følelser som skyld, skam og dårlig samvittighed men også tvivlen kan nage. For den som bliver forladt kan følelser som svigt, smerte, fortvivlelse, savn, sorg, vrede og afmagt ofte være stærk udtalte.

For mange par kompliceres en skilsmisse af, at der er børn i forholdet. Spørgsmål melder som som: 

• Hvordan får man fortalt børnene, at man skal skilles?
• Hvornår det skal gøres?
• Hvilke reaktioner man kan forvente her og nu?
• Hvad kan det eventuelt betyde for børnene fremover?  

Mange skilsmisser medfører ofte store konflikter. Konflikterne kan være udtryk for, at man rent faktisk er uenige, men ofte kan der være tale om, at de er udtryk for dybereliggende, følelsesmæssige konflikter. Den måde man taler sammen på, har stor indflydelse på karakteren af konflikterne, deres intensivitet og varighed.

I terapien kan der arbejdes med konflikters opståen, udvikling og uhensigtsmæssige effekter, men også hvorledes man kan blive bedre til at håndtere konflikter.

Det er min erfaring, at udover de mange tab, der opleves i forbindelse med en skilsmisse, er drømmen, der var en gang, måske et af de sværeste tab og det sværeste at give slip på. I terapien kan der arbejdes med igen at finde håbet og mening og se fremad.

Til håndtering af en skilsmisse har éns evne til mestring af problemer stor betydning. Det er derfor en hjælp at være klar over egne ressourcer og styrker. I terapien kan der arbejdes med dette, som kan være med til at som kan hjælpe dig gennem den måske sværeste tid i dit liv.

Se endvidere nederst under punktet familieproblemer

Socialangst (kaldes også socialfobi) omhandler angsten for at opføre sig på en måde (eller udvise angstsymptomer), som vil være ydmygende eller pinlige og viser sig ved en vedvarende pinefuld og forstyrrende angst i forbindelse med samvær med andre mennesker. Der kan fx være tale om, at man i selskab med andre mennesker tænker og føler, at man tiltrækker sig megen opmærksomhed samtidig med, at man føler sig mindreværdig,utilstrækkelig, svag, og ikke så god som de andre. Frygten for at andre skal iagttage og registrere disse tanker og følelser om underlegenhed kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for ens muligheder blandt andre mennesker og for følelsen af at høre til.

Socialt angste mennesker har en tendens til at gå ud fra, at andre mennesker vil vurdere dem negativt på grund af noget, de har sagt eller gjort, og de frygter,at andre mennesker vil bemærke deres svagheder eller kejtethed. De frygter at blive afvist, ignoreret, kritiseret eller kasseret, fordi de ikke opfører sig tilstrækkeligt acceptabelt.

Frygten for,at komme til at gøre noget ydmygende eller pinligt er ikke blot hæmmende, men medfører også tanker om, at man rent faktisk kunne finde på at gøre noget sådant.

Det gælder især i situationer, hvor man risikerer at blive flov, ydmyget eller skamfuld, hvis man føler, at man dummer sig. Det kan fx være: at træde ind i et lokale fyldt med mennesker; at deltage i selskabeligt samvær med andre; at skulle spise eller skrive; når andre mennesker kan se, hvad man laver; at skulle sige noget i en større eller mindre forsamling, at skulle til mundtlig eksamen eller jobsamtale samt at tale i telefon.  Angsten her kunne fx handle om angsten for at svede, rødme, ryste på hænderne, lugte af sved, stamme, være til grin, blive mobbet, være sammen med det andet køn, at andre lægger mærke til én. Situationer som ikke kan forudses udløser angst.

Efter selve begivenheden, sker der ofte det, at socialt angste mennesker vender og drejer tankerne, forestillingerne og erindringerne om det skete inde i hovedet og holder en slags søforhør over sig selv, som meget ofte fører til en byge af selvkritik. Der fokuseres på noget, de tror, de gjorde ”forkert”, eller som ikke føles helt rigtigt, eller som satte dem i forlegenhed. Der gøres forestillinger om andre menneskers reaktioner, herunder disse menneskers uudtalte meninger, og tankerne herom er for en stor delsvedkommende baseret på, hvad man tror, der skete og ikke på, hvad der rent faktisk skete. Man kan således sige, at ”selvransagelsen” mest er baseret på,hvad man tror, andre mennesker tænker om én snarere end på, hvad andre rent faktisk tænkte. Mennesker med socialangst behøver altså rent faktisk ikke at foretage sig noget ydmygende eller pinligt; de behøver blot at frygte for at komme til det. Deres symptomer behøver ikke engang at kunne ses. De behøver kun at forestille sig muligheden af, at dette kunne ske for at føle sig frygtsomme og ængstelige.

Endvidere er det således at socialangst også medfører forventningsangst i tiden op imod selve samværet. Derfor bliver forventningsangst også en del af problematikken. Frygt for fremtidige udfordringer bringer et væld af tanker op i den socialt angste, om hvordan tingene kan gå galt. Tankerne herom viser sig ofte på temmelig uklare og skræmmende måder: Hvad nu hvis…..? Ængstelse og bekymring gør det vanskeligt at glæde sig til begivenheder eller sider af dem, som andre finder glæde i eller slapper af med, som fx at tage en øl efter fodboldkampen, frokostpausen på arbejdet, at skulle til fest eller på vennebesøg. Forventningsangsten kan være så stærk, at man helt undlader at deltage i den frygtede sociale situation,hvilket kan have store omkostninger i form af afbrudte uddannelsesforløb,svækket karriere, tiltagende ensomhed og eventuelt depression.

Kommer snart…

Mennesker reagerer forskelligt, når de oplever stress. Nedenfor har jeg opstillet en liste med en række eksempler på, hvordan man kan reagere på stress. Listen er ikke fyldestgørende, men kan bruges til at blive opmærksom på, hvornår det sunde og gode liv er blevet belastet:

Fysisk:

• Du får ofte hovedpine, spændinger, maveproblemer samt uro i kroppen
• Du kan føle ekstrem træthed fordi du sover for lidt eller for dårligt
• Du sveder, får hjertebanken og pulsen stiger
• Du bliver lettere og oftere syg

Fysiske skadevirkninger, der viser sig over tid:

• Blodtrykket stiger
• Åreforkalkning, blodpropper og sukkersyge
• Potensproblemer
• Immunforsvaret kan blive påvirket. Det kan betyde flere infektioner og at kroniske sygdomme forværres

Psykiske og adfærdsmæssigt:

• Simple opgaver opleves uoverkommelige. Du mister overblikket og bliver forvirret
• Koncentrationsbesvær og besvær med at huske. Du bliver mere glemsom angående aftaler, indkøb, navne og fødselsdage
• Du kan have lettere til tårer end normalt
• Du bliver irritabel og reagerer voldsomt på bagateller – hidser dig mere op over for børn og familie
• Du kan fx miste lysten til at gå på arbejde og til fritidsaktiviteter, til at tage del i og ansvar for hjemmet. Du kan miste lysten til par- og familieaktiviteter og mister måske lysten til at være sammen med andre
• Du kan få mindre eller ringe lyst til sex eller til at være kærlig og omsorgsfuld.
• Du kan begynde at bruge stimulanser – tobak, alkohol, kaffe, cola, chokolade etc. – og få medicin hos lægen mod sove-, koncentrations- og afslapningsbesvær.
• En Langvarig stressbelastning kan føre til at der kommer depression ind i dit liv

Tag signalerne alvorligt! Gør noget for at afhjælpe dem. Samtale og åbenhed er nøglen, der kan give mulighed for at komme videre og forebygge gentagelser.

Nedenfor er lidt tekst, du kan læse, hvis du har lyst til at blive lidt klogere på stress

Stress kan defineres som en tilstand eller længervarig alarmberedkab i sindet eller i kroppen.  Der kan skelnes mellem forskellige former for stress:

• Positiv stress, som ikke nødvendigvis belaster kroppen men snarere øger præstationsevnen.
• Positive følelser af anstrengelse og engagement i forbindelse med et krævende “stressende” arbejde
• Negativ stress
• Forbigående travlhed på jobbet
• Dyb vantrivsel i tilværelsen som sådan
• Pinefulde ofte depressive følelser af håbløshed og hjælpeløshed

Stress er en biologisk reaktion og enhver situation hvor orgaismen ikke kan tilpasse sig er stresende.

Hvis du er særligt sensitiv, kan du have udfordringer med:

• At du har en fornemmelse af at være opmærksom på det ”uhåndgribelige” i dine omgivelser
• At du er tilbøjelig til at være meget følsom over for smerte
• At du på travle dage har behov for at trække dig tilbage fx til et sted, hvor du kan være dig selv og ikke udsættes for stimulering
• At du er særligt følsom over for virkninger af koffein, vin og lign.
• At du let bliver overvældet af fx kraftigt lys, stærke lugte og grove tekstiler
• At du let bliver ilde til mode af høje lyde
• At du kan blive dybt bevæget af kunst og musik
• At du bemærker og nyder sarte eller fine dufte, smage, lyde og kunstværker
• At du oplever dig selv som samvittighedsfuld
• At du oplever du let bliver opskræmt
• At du forsøger at undgå voldsprægede film og lign.
• At når du oplever at være meget sulten så oplever du en stærk reaktion i dig, som afbryder din koncentration eller stemning
• At du bliver stimuleret på en ubehagelig måde, når der foregår en masse omkring dig
• At du oplever du bliver nervøs, når du skal lave meget på kort tid
• At du bliver irriteret, når nogen prøver på at få dig til at gøre mange ting på én gang
• At når du er nødt til at konkurrere eller når du bliver iagttaget, mens du udfører en opgave, så bliver du nervøs eller usikker og klarer dig meget dårligere, end du eller ville have gjort
• At når andre befinder sig dårligt i et fysisk miljø, så ved du ofte, hvad der skal gøres for at gøre det mere behageligt (fx ændre belysningen eller få en pude i ryggen)
• At du gør dig megen umage for at undgå at begå fejltagelser eller at glemme ting
• At du prioriterer højt at indrette dit liv, så du undgår rystende eller overvældende situationer
• At forandringer i dit liv ryster op i dig
• At du af dine forældre og/eller lærere opfattet som genert, sensitiv eller sart, da du var barn 

At være særligt sensitiv betyder hurtigere end andre at blive overstimuleret. Stimulering kan vise sig som rødmen, skælven, hjertebanken, rystende hænder, tåget tænkning, uro i maven muskelspændinger og sved i hænderne eller på andre del af kroppen

– også kaldet medicinsk uforklarlige sygdomme (MUS)

Sygdomsangst/helbredsangst er en angsttilstand, der viser sig ved nogle af de nedenstående symptomer tomer i udbredt grad, har du formodentlig problemer med helbredsangst:

• Du bekymrer dig i overdreven grad om at blive syg eller frygter at du lider af en alvorlig sygdom 
• Dine tanker kører i ring, og du har svært ved at stoppe de bekymrende tanker om at blive syg eller at lide af en alvorlig sygdom.
• Hvis du hører eller læser om en sygdom, er du tilbøjelig til at frygte, at du har eller får samme sygdom
• Du er meget optaget af kroppen og lægger mærke til enhver lille ændring eller ubalance
• Du fokuserer igen og igen på oplevede symptomer
• Du har ofte en overdreven optagethed af information om sundhed og sygdom
• Du har en urealistisk frygt for at blive smittet af noget du fx har rørt eller spist
• Tilstanden skal have været til stede det meste af tiden i mindst 2 uger
• Symptomerne skal være svært forstyrrende samt gribe ind i dagligdagens aktiviteter.

Mere information om medicinsk uforklarlige sygdomme (MUS):

Sygdomsangst/helbredsangst blev tidligere kaldt hypokondri samt “indbildt syge”, som er en stærkt nedsættende betegnelse og årsag til at denne betegnelse er forladt i fagsproget. I dag bruger man betegnelse medicinsk uforklarlige sygdomme (MUS) om disse lidelser, og taler om at to forskellige grupper af psykiske problemer   ligger bag de mange tilfælde af sygdomsangst/helbredsangst. Disse grupper er: 

Traume kommer af trauma og betyder sår.

Vi kan få psykiske sår af mange forskellige oplevelser og hændelser såsom store og indgribende oplevelser og hændelser som mindre og mere afgrænsende oplevelser og hændelser.

Når vi taler om at en situation har været traumatisk, skal det forståes i forhold til det, som foregår i selve situationen, hvorledes den involverede person reagerer samt hvilke eftervirkninger, der eventuelt kan være.

Oplevelser og hændelser, der kan være traumatisk for en person, behøver ikke at være det for en anden. Mange forskellige faktorer spiller ind.

Traumatiske oplevelser kan fx være:

• Omsorgssvigt i barndommen – emotionelt, fysisk, socialt – som man medføre at man ikke får udviklet basal tillid til andre og verden i det hele taget. Det får betydning for den måde man indgår i relationer på såvel i barndomsårene som senere i livet. Det kan også få indflydelse på evnen og færdighederne i forhold til at være i intime forhold, dels fordi man kan frygte at blive svigtet og dels fordi “behovet” så sådan ikke er blevet udviklet.
• At vi ikke har fået den anerkendelse vi har haft brug for, at vi ikke er blevet hørt, set og forstået i forhold til vores behov, følelser og tanker.
• At vi ikke har haft kammerater og jævnalderende kontakt i tilstrækkelig grad, som har kunnet være med til at udvikle os
• At vi har været udsat for mobning i skolen
• At vi har været sat for mobning på arbejdspladsen
• At vi har været udsat for seksuelt overgreb
• At vi har været udsat for overfald, vold, røveri, voldtægt, drabsforsøg
• At have oplevet en dramatisk fødsel
• At have fået et sygt barn
• At få en alvorlig sygdom
• At have oplevet forskellige former for svigt herunde utroskab eller uønsket skilsmisse
• Dødsfald i nær familie, vennekreds eller på arbejdsplads

Traumatiske oplevelser sætter sig forskellige spor. Til tider kan der være tale om at oplevelsen bliver ved med at øge indflydelse på ens hverdag og dermed forhindre een i at leve det liv, man gerne vil. Tab af tillid til andre, skamfølelse og ændret syn på sig selv, andre og verden kan bevirke at man ikke fungerer

En traumatisk situation kan blandt andet karakteriseret ved en oplevelse af at føle essentiel værdiløs, krænket, magtesløshed,  handlingslammet, hjælpeløs, skrækslagen, bange for at miste livet og tab af kontro.

Mulige reaktioner på oplevet traume:

• Undgåelsesadfærd, hvor man forsøger at undgå ting, steder, mennesker og situationer, der ligner/minder om den traumatiske oplevelse,
•  Manglende evne til at knytte bånd,
• Overdrevent behov for andre mennesker (en oplevelse af, at det er utrygt at være alene)
• Søvnbesvær og –forstyrrelser, depression, angst og vrede
• Identitetsforstyrrelse, identitetsforvirring – se nederst på siden
• Isolation  
• Flashbacks fra den traumatiske oplevelse.

Et menneske vil altid møde traumatiserende begivenheder med en modhandling – en respons – og til responsen/responserne vil der altid knytte sig bevidsthed, det vil sige viden og færdigheder til at komme gennem den traumatiske situation. 

To responser at møde en traumatisk situation på er hyperarousal og dissociation. Hyperarousal forbereder os forbereder os på kamp- og/eller flugt, og det kræver en forhøjet puls. Dissociation  – det fænomen, hvor ens psyke og krop føles løsrevet fra, hvad der foregår – forbereder os på uundgåelig stress og sænker puls, vejrtrækning og andre funktioner. Ved dissociation forbereder hjernen kroppen på skade. Blodet føres væk fra lemmerne og pulsen falder for at reducere blodtab fra sår. Hjernens naturlige heroinlignende stof – endogene opioider – frigives i store mængder for at dæmpe smerte og fremkalde en følelse af ro og psykisk distance til, hvad der foregår.

Ved ekstreme dissociative oplevelser rettes fokus fuldstændigt indad og   forbindelsen til virkeligheden kappes. Der er en fornemmelse af, at tiden går langsommere, at det, der sker, ikke er ”virkeligt”. Der lukkes ned for smerte og frygt. Folk fortæller ofte om at være distancerede, følelsesløse, uden emotioner  og løsrevet fra virkeligheden og om at opleve det, der overgår dem, som om det skete for en person i en film.

I de mest traumatiske begivenheder forekommer der imidlertid ikke kun én, men en kombination af disse to overordnede typer respons. Hvis disse mønstre aktiveres flere gange over tilstrækkelig lang tid pga. traumets intensitet, varighed eller mønster, vil der opstå ”brugsbetingede” ændringer i hjernen, det vil sige i de neurale systemer, som styrer disse responser. Som følge heraf kan disse systemer bliver overaktive og sensibiliserede, hvilket kan føre til en lang række følelsesmæssige, adfærdsmæssige og kognitive problemer, længe efter at den traumatiske begivenhed er overstået.

Mange posttraumatiske symptomer hænger sammen med enten dissociation eller hyperarousal som respons på erindringer om traumet. Disse responser kan hjælpe med at overleve traumet på kort sigt, men hvis de varer ved, kan de på længere sigt medføre alvorlige problemer inden for andre områder af tilværelsen. 

Det terapeutiske forløb

Et terapeutisk forløb i forbindelse med traumebehandling vil oftest beskæftige sig med at få synliggjort og udfoldet den viden og de færdigheder, der kom i anvendelse i den traumatiske situation.

Da et traume ydermere kan medfører en række ændringer i hjernen, der igen medfører ændringer i tanke- og følelsesliv samt i adfærd, vil der sædvanligvis i disse tilfælde også skulle arbejdes med tilvænning i forhold til at kunne “tåle” eller at kunne håndtere at være i visse situationer, visse steder, se visse mennesker etc.

En konsekvens af traumatiske begivenheder kan være pludselig at miste fornemmelsen af sig selv og føle sig usikker på grundlæggende værdier og gøre ting, som man aldrig ville gøre, når ”man var sig selv”. Det som forsvinder, eller går i stykker, når man mister fornemmelsen af sig selv, kaldte den amerikanske psykolog og filosof William James for bevidsthedsstrømmen, som igen er kilden til selvfølelse. Bevidsthedsstrømmen er den sidst etablerede del af hukommelsessystemet. Bevidsthedsstrømmen er den del af hukommelsessystemet, som er mest udsat. Fremtidige begivenheder, som minder personen om de traumatiske oplevelser, vil kunne ryste bevisthedsstrømmen, så der sker en traumatisering. Terapeutisk arbejde med traumatiserede mennesker handler i væsentlig grad om genetablering af bevidsthedsstrømmen – dvs. personens relation til sig selv og fornemmelse for sig selv i lyset af de traumatiske oplevelser.

Det er meget forskelligt, hvad der i et forhold, betegnes som utroskab. Således kan kys og kram eller det at dele inderste tanker med andre for nogle være utroskab. For andre mennesker vil utroskab være ensbetydende med at have haft sex uden for forholdet. 

I litteraturen skelnes nogle gange mellem forskellige former for utroskab:

1. Følelesmæssigt utroskab, hvor der er tale om forelskelse i en anden
2. Fysisk utroskab, hvor det handler om sex
3. Det mentale utroskab hvor man deler tanker med en anden

I virkeligheden er en sådanne opdeling formentlig lidt firkantet, og den ene form for utroskab kan nok udvikle sig til også at involvere de andre. 

Erfaringen viser, at der kan være mange grunde til utroskab fx:

• Utilfredshed med partnerens engagement i forholdet
• Vrede mod partneren
• At man ikke føler sig bekræftet, anerkendt og værdsat
• Et ønske om mere sex
• En erstatning for nærhed
• En flugt fra nærhed – en flugt fra at forholde sig til sine frustrationer, problemer og bekymringer og tage ansvar for disse.
• En flugt fra alvorlige besværligheder i parforholdet og man ikke aner sit levende råd.
• En undgåelse af centrale spørgsmål i tilværelsen fx omhandlende uløste livssituationer
• En flugt fra ænstelse. Stress kan bl.a. reduceres  ved seksuel aktivitet
• En søgen efter identitet – at lede efter “sig selv” i en andens liv og bedrifter
• En kilde til øget selvværd
• Et middel til magt
• Et middel til at fastholde et parforhold
• En sidste udvej for at finde ud af, om man vil kæmpe for at redde forholdet.

Almindeligvis er det summen af store som små hændelser, der langsomt og umærkeligt nedbryder kvaliteten af forholdet. Det kan være man føler sig nedprioriteret, som igen udløser følelser, som at blive ked af det, såret og skuffet. For at beskytte sig trækker man sig væk fra partneren, der reagere med samme reaktion, og i stedet for at tale om problemerne, så reagerer man med kritik og bebrejdelser, med irritation og vrede, man giver den kolde skulder, undlader at anerkende, undgår øjenkontakt og dropper fortroligheden og de små kærtegn. Man holder op med at fortælle om det, der er vigtigt for en. Udadtil kan man være hård, men indeni føler man sig sårbar, og indeni ligger alle skuffelserne og følelser som ensomhed, kulde og tristhed.  Afstanden vokser. Man kommer i underskud, og så er grobunden for utroskab dannet. .  

Utroskab er ofte en traumatisk begivenhed for begge parter. Den, der er udsat for utroskab, kan opleve det som et knytnæveslag i maven. Løfterne er brudt. Tilliden er væk. Ens verden knuses. For det meste bliver der grædt meget. Det kan gøre ondt i hele kroppen. Følelserne bruser frem, en voldsom smerte kan opleves samt en isnende følelse af frygt og afmagt samt følelser som raseri, vrede, afsky, fortvivlelse, had, hævn og sorg. Man er skuffet, ens forfængelighed er blevet såret og ens stolthed krænket. Ens Tanker kan ubønhørligt beskæftige sig med billeder af partneren sammen med den anden, og det giver stort ubehag. Der kan konstant køre en indre dialog, der er centret omkring: Hvorfor, hvordan, hvad, hvornår, og om man ønsker, vil og kan fortsætte forholdet.

Den utro part kan tæres af ambivalente følelser og en rystet selvforståelse, der er i modstrid med at blive afsløret som ”svindler”, at være utroværdig, én man ikke kan stole på. Mange lider forfærdeligt af dårlig samvittighed. Det er almindeligt at gribe til forsvar og forklaringer, der dog ikke rigtigt er nogen forklaringer. Ofte er der tale om efterrationaliseringer og bortforklaringer, som mere fastlåser situationen end hjælper en proces på vej.  

Ved utroskab er en almindelig reaktion altså krise med medfølgende voldsomme følelser og forsvarsreaktioner. For nogle har tilliden lidt så stort et knæk og smerten være så stor, at de ikke kan/vil anstrenge sig for at genopbygge tillid og intimitet. Det er heller ikke alle forhold, der skal eller kan genopbygges efter utroskab. Et brud kan være en befrielse, hvis man længe har ønsket bruddet uden at kunne gøre noget ved det. Utroskaben kan være netop det, der får parterne til at indse, at forholdet i realiteten er håbløst. Mange vælger dog, at give forholdet en chance, og det kan medføre et vendepunkt for parret.  

For at kunne genskabe tillid, intimitet og kærlighed, er det vigtigt at etablere et trygt rum for samtale, hvor man kan lytte til hinanden, hvor man kan åbne sig, hvor man kan tale om, hvad utroskaben er udtryk for, og hvilke værdier man har i forholdet, og hvor ens grænser er. Er det fx i orden at kysse, kramme eller tale intimt med en anden? Der skal også tales om, hvad der skal til for at finde melodien igen, og hvad der skal til for at tilliden igen finder plads i forholdet.

Parterapien ved utroskab er individuel. Den afhænger af, hvad I har brug for, men ofte vil der kunne skelnes mellem tre faser i processen:

1. At bringe mere ro over følelserne:
Det er nødvendigt at få lidt ro, så forholdet kan overvejes med fornuft. Jeg kan hjælpe jer med at få snakket om det og med at få sat ord på følelser. Vise jer, hvad I kan gøre, og hvad der ikke er så gavnligt at gøre.

2. At beslutte, om forholdet skal fortsætte:
Når der er lidt mere ro kan I overveje, om I vil forsøge at genopbygge forholdet, eller slutte. Det er afgørende, at få snakket om, hvad der gik galt og få en forståelse af, hvad I kan gøre for at genopbygge, sådan at I kan overveje, hvad der er den rigtige løsning. Vælger i at gå ind i processen med genopbygning, så er det vigtigt, at i begge beslutter det og klart melder ud, så forsøget kan være helhjertet.

3. At genopbygge forholdet:
Noget af det vigtigste er: At lære at tale sammen, så I forstår hinanden og kan opmuntrer hinanden til at være åben om det, der er vigtigt for jer, og hvad I hver især kunne have brug for.

At arbejde sig igennem den svære periode efter utroskab handler blandt andet om, hvad man vil med sit liv.

Afløb eller tilløb??

Vrede anses ikke for at være så lidelsesfuld som angst og depression, til gengæld er ydre vrede (adfærd) for mænds vedkommende meget mere skadelig for kroppen. Nye undersøgelser har vist, at en høj grad af daglig vrede er mere skadelig for de kropslige funktioner – især for hjertet og kredsløbet – end selv højere grader af angst og depression.

I faglitteraturen bliver vrede ofte beskrevet som en grundfølelse, hvis funktion, sammen med andre grundfølelser, er at sikre mennesket overlevelse. Vrede har til hensigt at beskytte individet mod trussel. Det kan være en reel trussel som en forestillet trussel. Vrede tjener derfor et positivt formål. Andre steder i faglitteratur beskrives vrede og følelser i det hele taget som dannet, etableret, udviklet og vedligeholdt gennem interaktionen med kulturen og andre mennesker – specielt de nære relationer.

Ud fra denne opfattelse forstås vrede og aggressivitet som primært tillært, og det samme kan man i og for sig sige med hensyn til et menneskes evne til at håndtere pressede situationer. Nogle taler om, at det, at kunne håndtere sin vrede, er en kompetence.

Allerede hos børn kan man se forskellige måder at udtrykke vrede på. Man kan fx se børn udtrykke vrede, irritation eller frustration på en ikke-aggressiv måde fx ved ansigtsudtryk, gråd eller ved at skrige – men man kan også iagttage aggressive handlinger (at slå, smide sig på gulvet eller smide med ting).

De fleste mennesker har oplevet vrede. Enten i form af surhed, irritationer eller måske lige frem som raserianfald. Vrede kan således have mange forskellige former og variere i styrke. Nogle gange oplever vi let irritation andre gange ærgrelse, der kan gå over i middelstærk vrede og måske ende i raserianfald. Nogle gange oplever vi vrede som en ”ren” følelse, andre gange i en mildere form og andre gange igen som en blanding af forskellige følelser som fx: arrigskab, bitterhed, desperation, forargelse, forbitrelse, fortørnelse, gemenhed, giftighed, gnavenhed, harme, hævnfølelse, indignation, irritation, jalousi, misundelse, ondskab, oprørskhed, oprørthed, raseri, skadefryd og ærgrelse. Forskellige mennesker kan endvidere tolke en og samme adfærd meget forskelligt. Hvad nogle vil tolke som vrede og reagere kraftigt på, vil andre tolke som engagement

Nogle mennesker har udfordringer med deres (og andres) vrede. De kan have svært ved at sige, at de er vrede. I stedet siger de, at de er irriteret, frustreret, ærgerlige eller sure. Vrede betragtes mange steder som en grim følelse og forbindes ofte med noget skamfuldt, og nogle mennesker kan have den opfattelse, at al vrede er dårlig. I mange familier er der endvidere stærke værdier om, at man skal være søde, omsorgsfulde og rare. For mange anses kvinder, der besidder disse færdigheder, da også som attraktive kvinder. Gennem opvæksten kan nogle derfor i stedet for at reagere med vrede have udviklet at reagere med at blive skuffede, sårede eller kede af det, når fx deres grænser overtrædes. Andre igen kan reagere med at blive overoptimistiske, hektiske eller fortravlede. For nogle mennesker forholder det sig således, at når vreden kommer, så håndterer de den ved at spise, ryge, drikke eller shoppe, og for nogle kan det være, at de har dårlige erfaringer med at stå ved deres vrede, og andre kan have problemer med, at de er bange for at såre andre mennesker.

Når man arbejder med vrede kan det være hjælpsomt at skelne mellem vreden som tanke, som følelse og som vredens udtryk. Ofte forbindes vrede med noget skamfuldt, og nogle mennesker kan have den opfattelse, at al vrede er dårlig. Følelsen vrede er imidlertid et budskab til én og i sig selv hverken god eller dårlig, men en følelse, man kan lytte til for at blive klogere på sig selv. Vredens udtryk, det vil sige, hvorledes man viser sin vrede kan være mere eller mindre konstruktiv.

Såvel indre som ydre omstændigheder kan udløse vrede. Man kan fx blive vred på sig selv, fordi man bebrejder sig selv nogle ting. Man kan blive vred på andre personer, hvis man fx føler sig angrebet, truet, hånet, krænket eller svigtet eller man kan blive vred på begivenheder som fx: lang kø i supermarkedet, trafikprop, aflysning af fly etc. Også tanker om tidligere eller uretfærdige begivenheder kan fremkalde vrede.

Voldsom vrede ledsages af fysiske, fysiologiske, kemiske og psykologiske ændringer. Pulsen stiger, vejrtrækningen ændres og koncentrationen af energigivende hormoner øges. Vredesfølelsen beskrives ofte som en ukontrolleret brændende følelse indeni, der er lige som stærk som lidelse. Vrede kan få et menneske til at føle sig underlagt en uforudsigelig, kraftig og magtfuld følelse, der ikke er til at kontrollere.  Nogle mennesker taler om, at de får ”tunnelsyn” og har svært ved at skabe sig overblik. De ænser kun den eller det, de er vred på, og deres handlinger får præg af irrationalitet.

Vrede kan være tæt forbundet med magt, såvel den synlige som den usynlige magt man er underlagt, samt den magt man eventuelt forsøger at udøve over andre mennesker. Derfor er vrede ikke bare vrede, man kan på sin vis tale om forskellige typer at vrede fx:

• Trodsvreden. Kan opstå ved fx sammenstød mellem ens egen vilje og en andens vilje og når man oplever, at ens egen vilje ikke bliver tilgodeset. Man oplever da sin frihed eller selvbestemmelse truet.
• Jeg-bliver-ikke-set-eller-hørt-vreden. Når man oplever, at éns ønsker, værdier og intentioner ikke bliver hørt, set og forstået.
• Grænseovertrædelsesvreden. Et budskab om at éns grænse er overtrådt, at man ikke føler sig respekteret
• Regelryttervreden: At man bør og skal gøre tingene på én bestemt måde. Hvis éns religiøse og moralske regler er meget rigide kan ens forventninger og krav til såvel sig selv som til andre være meget store, og så bliver man nemt skuffet og vred. Det kan resultere i hyppige konflikter og problemer med andre mennesker.
• Uretfærdighedsvreden: Når man føler sig uretfærdigt og urimeligt behandlet. Kan føre til fantasier om hævn men også til handlinger mod dem, der repræsenterer uretfærdigheden. Denne vrede kan også række ud over en selv og skabe grobund for foreningsliv med politiske og moralske budskaber. Uretfærdighedens vrede tilhører dem, der vil ændre verden til et mere retfærdigt sted.
• Krænkethedsvreden: Ses ofte ved utroskab og ved overgreb
• Offervreden: Man føler sig som offer for en situation eller i forhold til andre mennesker.
• Martyrvreden: Her en betegnelse for et mennesker, som lider i stilhed men samtidig udviser en adfærd, der bevirker, at andre ikke kan undgå at lægge mærke hertil. Martyrvreden kan opstå, når man føler man ofrer sig  for nogen samtidig med, at man føler sig svigtet, misbrugt og uretfærdigt behandlet. Martyrvreden ses oftest hos kvinder. Martyrvreden kan være udtryk for afmagt, samtidig med ønsket om at få magt over sine omgivelser. Denne vrede kommer ofte til udtryk ved indebrændthed, surhed, stikpiller og fysiske symptomer.
• Ventilvreden: Når vredens udtryk er ude af proportion med det, den er en reaktion på. Når den er blevet en måde at få afløb for en masse følelser på
• Magtvreden: Her handler det om territorieadfærd. Den kommer bl.a. til udtryk, når vi hidser os fuldstændigt urimeligt op fx i trafikken eller over ting, hvor vi bagefter kan undre os over, hvordan vi egentlig kunne blive så vred

Hjerneforskningen og vrede: Den tredelte hjerne:

Vores hjerne har udviklet sig i takt med menneskets udvikling fra dyr til menneske. Nye kompetencer     og funktioner er kommet til, men menneskets hjerne er endnu i besiddelse af områder, der svarer til og fungerer som hjernen hos laverestående dyrearter.

Menneskets hjerne består grundlæggende af tre forskellige områder, der er forbundet gennem et stort antal kredsløb. Hvert område har sin egen intelligens, sin egen hukommelse og sin egen specielle måde at reagere på i forhold til de påvirkninger, den udsættes for. De tre områder er:

1. Hypothalamus som også kaldes for krybdyrhjernen/reptilhjernen = instinktive adfærdsformer.

Det er den sansende, energiregulerende og arousalregulerende hjerne, hvor instinktive basale behov fødes. Det er udviklingsmæssigt den ældste, den mest primitive, mindst komplekse og mindst fleksible struktur i hjernen. Krybdyrhjernens reaktioner har i overvejende grad karakter af instinktiv adfærd og medfødte reflekser. Krybdyrhjernen kontrollerer og styrer vores mest livsnødvendige funktioner og mest basale adfærd som: temperatur-regulering, hormoner, sult, tørst, seksuel adfærd, frygt, vrede og forskellige aktivitets rytmer, søvn, opmærksomhed, vågenhed, åndedræt, hjernerytme, primitive reflekser og er desuden aktiv i forbindelse med oplevelser af stress og frygt.

I krybdyrhjernen findes instansen Thalamus, som er hjernens relæstation, en slags mellemstation for de sanseindtryk – se, høre, smag, føle -, der modtages fra forskellige steder i kroppen. Det er her vi bliver klar over, hvad det er for en type sanseindtryk, vi har modtaget, og hvor det kommer fra. Sanseindtrykkene sendes videre rundt til passende dele af hjernen. Thalamus spiller en vigtig rolle i forhold til regulering af ophidselse.

Krybdyrhjernens funktion er at sørge for individets overlevelse ved at være opmærksom på, at kroppen fungerer og reagerer, som den skal, samt at bestemte ydre påvirkninger undgås. Når vi står over for en truende fare tager den automatisk over og styrer vores forsvars- og overlevelsesimpulser, dvs. aktiverer kroppens kamp-, flugt- eller stivnereaktioner (lammelse/immobilitet).  

Krybdyrhjernen reagerer ikke følelsesmæssigt på situationer. Krokodillen er fx ikke aggressiv, vred eller bange, når den slås for sit liv.  Krybdyrhjernen udløser dog automatisk nogle non-verbale udtryk, der er knyttet til vores følelser som fx at vise tænder (parat til at bide), sænke øjenbryn (for bedre at se) eller udspile næsebor (bedre ilt-optagelse), som alle indgår i det følelsesmæssige udtryk for vrede eller raseri. En række af menneskets følelsesmæssige udtryk er derfor universelle. Mennesker overalt på jorden udtrykker følelser som fx vrede, glæde, afsky, overraskelse og frygt på samme måde. Der er således tale om medfødte reaktionsmåder. 

Krybdyrhjernen er i stand til at huske. Den kan huske drillerier i skolegården, følelsen af at høre til i din familie, at du opfatter din partners afvisninger som et generelt mønster. Disse oplevelser lagres, og du reagerer på dem på samme måde igen og igen, med mindre den senere menneskelige hjerne gør det muligt for dig at handle anderledes og ikke bare trampe i gulvet, skrige ud i luften, bide eller løbe din vej.

Ved fare vil reptilhjernen altid være den hjernedel, der reagerer aller-hurtigst. Der er nogle forfattere, der siger, at det er den hjernedel, der har flest skænderier på samvittigheden og som er skyld i mange konflikter. Ved fare ryger det tillærte nemlig væk og krybdyrhjernen afgør handlemønstrer ud fra de informationer, den har lagret, og den kan kun reagere med reaktionerne: kæmp, flygt, frys.

2. Pattedyrhjernen/den emotionelle hjerne /det limbiske system:

Pattedyrhjernen er hjernens midterste del og fungerer som hjernens kontrolsystem, kroppens alarmsystem og aktiverer kamp-eller-flugt adfærd. Den udvikles i fosterperioden og fungerer fra barnets fødsel.

Pattedyrhjernen er den motoriske og følende hjerne. Det er i denne del af hjernen, at det limbiske system findes, andre dele af dette system har plads i krybdyrhjernen.  Det limbiske system har en central rolle i menneskets udvælgelse af stimuli samt i dannelsen af langtidshukommelsen. Det er i det limbiske system at emotionerne opstår, og det er det limbiske system, der er ansvarlig for emotionelle respons, og det er her vi finder balancen mellem den ydre og den indre verden, og her vi tolker og modulerer impulserne fra reptilhjernen.

Pattedyrhjernen er således hjemsted for emotioner, følelser og udtryksfulde reaktioner, og det er her den følende bevidsthed foregår. Det er her at følelser som glæde, vrede, sorg, angst, overraskelse og afsky aktiveres og genkendes. Når vi er i følelsernes vold, når vi er forelskede eller jaloux, så er det denne del af hjernen, der styrer vores tanker. Følelser er hjernens måde at huske på, hvordan forskellige situationer påvirker vores organisme. Om vi kan lide en påvirkning eller ikke? Om påvirkningen gør os bange, ked af det eller om den er uskadelig? Vi lagrer denne viden i det limbiske system, som derved kommer til at spille en central rolle for vores hukommelse.   

I det limbiske system findes blandt andet strukturen amygdala. Alle stimuli ender i amygdala, som hjælper til med at gemme og klassificere den emotionelt ladede hukommelse. Amygdale filtrerer og evaluerer input fra sanserne og reagerer eventuelt på stimuli. Det gælder både i forbindelse med nye stimuli som fra tidligere identisk oplevede stimuli, som amygdale kan genkende. Amygdale er dermed ansvarlig for regulering af følelser.

Amygdala spiller en central rolle i forbindelse med det, der er blevet kaldt det ”generelle forsvarsrespons kontrol netværk”, og reagerer på ubehagelige oplevelser, fornemmelser og lugte med frygt, angst, vrede, aggression, undgåelse og forsvar.  Noget tyder på, at amygdala fungerer som et vigtigt lager for hjernens følelsesmæssige hukommelse, især hvad angår frygt og angst. Amygdala er med andre ord i stand til at huske farlige situationer. Således er såvel emotionernes bearbejdning som bevidstheden om emotionerne indlært i amygdala, der registrerer kroppens behov og tilstande og som så udnytter oplysningerne til at iværksætte en formålstjenlig plan for behovenes tilfredsstillelse. Amygdala er endvidere karakteriseret ved at rumme erindringer af emotionel art helt tilbage til tiden, hvor vi kun havde krybdyrhjerne, og hvor vores overlevelse afhang af om vi kæmpede, flygtede eller spillede død.

3. Menneskehjernen/neocortex, det præfrontale cortex, hjernebarken, :

Menneskehjernen er den yderste del af hjernen. For omkring 100 millioner år siden voksede der ovenpå pattedyrhjernen flere lag af hjerneceller, hvorved neocortex (den ny cortex) – hjernebarken, blev udviklet. Hermed opstod den rationelle og tænkende hjerne og det system, der gør os specifikt menneskelige. Hos mennesker er denne del af hjernen langt større end hos noget andet pattedyr. Det er denne del af hjernen, som er forbundet med bevidsthed. Det er i hjernebarken, at de kognitive og dermed bevidste processer finder sted. Det er denne del af hjernen, der udstyrer mennesket med muligheden for: bevidst tænkning, forstå sprog, tale, læse, skrive, regne, analysere og bruge abstrakte tankegange, at kunne sætte sprog på egne oplevelser, have bevidsthed om sig selv. Det er ved hjælp af neocortex, at vi kan gøre emotionerne bevidste, sætte ord på dem og derved gøre dem til følelser, at vi kan tænke over egne følelser og dermed udtrykke eller hæmme impulsive reaktionsmønstre, dvs. udøve impulskontrol, der aktiveres i hjernens ældre dele. Det er i denne del af hjernen at vi interagerer med og analyserer erfaringer fra den eksterne verden, og det er her oplevelsen af emotionerne finder sted, gøres bevidste og dermed til følelser. Menneskehjernen giver os altså mulighed for i situationer at vælge at gøre noget eller ikke gøre noget, og dermed gøre os i stand til at skifte fra reaktion til aktion,således at vi ikke blot reagerer på ydre påvirkninger, men også er i stand til at gå i aktion, for at få noget til at ske. Menneskehjernen gør os således i stand til at foretage en kognitiv, viljestyret og personlighedsmæssig regulering.

Det er ikke således, at de nyeste centre i hjernen erstatter eller fuldstændigt overtager kontrollen over de ældre. Der er tale om et kompliceret samspil, hvor de nyere dele – hjernebarken – påvirker de ældre dele og til en vis grad kan kontrollere og hæmme dem, men der kan også fremkomme situationer, hvor ældre dele af hjerne med de mere impulsive og følelsesmæssige reaktionsmåder ikke afventer bearbejdningen i hjernebarken, før de reagerer.

To veje til reaktion.

Hjernen er opbygget som et hierarkisk system, hvor den yderste del yder kontrol over de to underliggende hjerner,således at fx instinkter i krybdyrhjernen kan holdes nede og kun iværksættes, hvis stimuli igangsætter dem

De tre niveauer i hjernen samarbejder med hinanden, men de kan også fungere uafhængigt af hinanden og til tider endda komme i direkte konflikt. Heraf udspringer den klassiske modstilling mellem fornuft og følelse. Vi kan således komme i situationer, hvor vi ikke lytter til vores fornuft inden vi handler, men blot reagerer spontant eller refleksagtigt. Dette kan fx være en fordel, når vi lige når at springe til side for en bil i fuld fart, men det kan også medføre problemer, når følelserne løber af med os, uden vi når at tage fornuften med på råd.

Når de tre niveauer samarbejder, foregår processen ved, at de indkomne sensoriske stimuli, sanserne modtager fra omverdenen, går til relæstationen thalamus, og derfra videre til et område i pandelapperne i hjernebarken, hvor de bearbejdes kognitivt, så vi præcist forstår, hvad vi står over for, og derfra videre til amygdala, hvorfra det efterfølgende kan resultere i en følelsesmæssig reaktion, der så igen kan hæmmes og afstemmes efter hjernebarkens opfattelse af situationen. Der er her tale om en reflekterende reaktion, der her været gennem kognitive overvejelser og bearbejdning, og som derved er gjort bevidste. Således kan vi fx overveje om v iskal reagere eller ignorere en oplevelse, om vi skal blive sure og gå tilangreb/modangreb (verbalt), eller om vi muligvis har misforstået situationen og måske skal reagere med at være venlig. Hjernebarken er med andre ord styrende for vores følelsesmæssige reaktioner og kan hæmme disse, hvis det vurderes, at de er for voldsomme eller for uacceptable i forhold til de sociale omgivelser. Denne proces eller vej kaldes High Road eller den store klinge, hvor menneskets respons på stimuli er en kombination af kognitive og emotionelle processer i hjernen.

I nødsituationer forholder det sig imidlertid anderledes. I nødsituationer benyttes en kortere genvej, der går direkte fra thalamus til amygdale. Denne genvej repræsenterer en mere simpel og unuanceret måde at bearbejde stimuli fra omverdenen på, men den har den fordel,at den er hurtigere og i særlige nødsituationer giver amygdale den mulighed at reagere på sanseindtryk, inden de er blevet registreret og bearbejdet i hjernebarken. Dette foregår ved, at amygdala tilsyneladende skanner situationer for faresignaler – i den forbindelse er frygt og vrede to sider af samme sag– og hvis den opdager noget i en situation, der tidligere har været forbundet med fare, sættes kroppen i alarmtilstand eller kamp/flugt/frys- tilstand(muskelspænding, ændring i blodtryk og hjerterytme, hurtigere vejrtrækning etc).

Amygdala modtager altså informationer ad to forskellige veje, dvs. stimuli til følelsesmæssig/emotionel respons kan ske ad to veje. Den ene vej er den hurtige, hvor amygdala er centrum i et netværk, som modtager sanseindtrykmere eller mindre direkte fra thalamus. Denne kaldet for the Low Road, eller den lille klinge. I denne proces foregår der minimal kognitiv overvejelse, og bearbejdningen af stimuli foregår automatisk, hvilket direkte fremkalder en ubevidst emotionel respons. Dette kan fremkomme ved eksempelvis lyde og billeder med et klart budskab, hvor amygdala fungerer som et alarmsystem med emotionelle respons, uden at mennesket selv er bevidst om det. Det er en proces, hvor neocortex ikke øver kontrol over resten af hjernens processer, og der forekommer derfor en ukontrollerbar og automatisk handling, som fx en emotionel respons på en given stimulus. Dette kan også beskrives som, at vores krop kan handle ud fra en viden, som vores bevidsthed først kender til et halvt sekund senere.

 Nogle gange kan det være hensigtsmæssigt at lade amygdale overtage styringen, Strategien med fx at banke  nogen, kan jo være en god strategi, hvis man står i en livstruende situation, men andre gange kan det  være højst uhensigtsmæssigt at lade sig amygdalekapre, dvs. at den rationelle intelligens sættes uden for indflydelse og man reagerer via emotionerne uden først at have gennemtænkt situationen. Man kan da komme til at gøre noget, som éns bevidsthed ikke er stolt af; gøre handlinger som man ikke forbinder sin identitet  med eller det billede, man ønsker at give andre af én selv. Det kan igen betyde, at man fyldes af anger, følelser af skam og skyld og eller bliver fyldt af tanker, hvor man forsøger at retfærdiggøre den aggressive handling.

En løbsk amygdala kan medføre reaktioner som forsøg på at jorde, nedgøre eller slå andre. Ofte handler det om, at der kan være 10 % i den andens adfærd, som trikker erindringer fra fortiden, dvs. at de resterende 90 % hører hjemme hos en selv.  

Amygdala kan således være ven som fjende, idet destruktiviteten, angsten og vreden ligge på spring uden for vores kontrol. En amygdalakapring bevirker endvidere, at men ikke er i stand til at udvise egentligt bevidst nærvær, at man ikke formår at håndtere et problem, som en interessant udfordring, der kan udforskes, korrigeres eller som man kan korrigere sig selv i forhold til. At kontrollere mere hensigtsmæssigt kan dog heldigvis læres, selv om det besværliggøres af, at amygdala reagerer væsentligt hurtigere end menneskets rationelle intelligens.

Måder at handle på vreden på.

Man kan sige, at der er treforskellige måder til at handle på vrede på:

1 . At udtrykke vreden: For nogle mennesker medfører vrede stærke aggressive følelser og adfærd, som igen giver mulighed for at forsvare sig og kæmpe, hvis man føler sig angrebet eller fx uretfærdigt behandlet. Nogle mennesker har problemer med at styre deres temperament og kommer ofte til at befinde sig i situationer hvor de ender med at råbe og skrige i og kaste med ting i vrede. Nogle kommer endda til at foretage fysisk overgreb. Holdninger, normer og love i samfundet sætter dog rammer for hvor voldsom en adfærd, der tillades.

Det er mange myter i samfundet om, at det er sundt at få afløb for sin vrede. Nogle mener således, at det er forløsende og godt at komme af med sin vrede, at lade den få frit løb og at få luft. Andre anser dette for at være en farlig myte samt en blåstempling af, at det er i orden at skade og såre andre, hvis  vredesudbruddet får dette udfald. Forskningen har endvidere vist, at denne form for adfærd får vreden til at eskalere og vokse og sætter os i en tilstand af arousal og gør os beredt til kamp og afhjælper ikke personen med at komme af med vreden. Voldsom vrede påvirker nemlig nervesystemet og biologisk sættes der gang i større udskillelse af adreanalin og noradreanalin, som er med til at drive kroppen frem til handling.Vreden kan da vokse til raseri, hvor man er ude af kontrol, eksploderer, ”ser rødt” og går over gevind, og det kan give store problemer. Det kan være i de nære relationer, på arbejdspladsen eller på studiet. Vreden forringer da livskvaliteten både hos én selv og de personer, som det går ud over. Vreden er hermed gået hen og er blevet et problem.

Ofte kontakt med vrede kan have alvorlige, helbredsmæssige konsekvenser. Således viser forskning, at uhensigtsmæssig, destruktiv vrede provokerer hjertesygdomme i langt højere grad end rygning, overvægt og forhøjet blodtryk. Raserianfald kan derfor ikke anses som produktive, men udøver sundhedsrisiko samt nedsætter omgivelsernes respekt for personen. Endelig kan raserianfald påvirke ens egen selvrespekt.

Nu forholder det sig ikke således, at det altid er destruktivt at give udtryk for sin vrede. Mange mennesker har lært måder, hvorpå de på en konstruktiv måde kan give udtryk for deres vrede. Mange mennesker har i forhold til at håndtere deres vrede udviklet færdigheder, som blandt andet består i at fornemme, hvad det handler om for dem selv, om der er nogle temaer i spil, som trikker dem, samt at formå at kommunikere det, der er vigtigt for dem på respektfuld måde. På en måde kan man sige, at disse mennesker handler på en respektfuld måde over for såvel sig selv som andre. 

2. At undertrykke vreden: Nogle mennesker viser ikke deres vrede. I stedet vender de den indad og lader måske følelserne ulme indvendigt. Undertrykt vrede kan blive omformet eller få en anden retning fx vendes mod personen selv og give angst, depression og eller lavt selvværd samt somatiske sygdomme som fx migræne, for højt blodtryk samt cancer.  

Forsøg på at undertrykke vrede kan endvidere resultere i, at vreden udtrykkes på indirekte vis som fx passiv aggression, hvor vreden udtrykkes indirekte i form af forsøg på at tage hævn idet skjulte eller at man kommer til at fremstå som sur, fjendtlig, kritisk,negativ, afvisende eller kynisk. Man kan trække sig, smække med døre osv.

Ikke udtrykt vrede kan således bestå i, at man dels lægger låg på sin vrede og dels  undertrykker årsagen til vreden. Dette kan besværliggøre samværet med andre, hæmme én i at sætte egne grænser og sige fra samt nedbryde ens selvværd. Den undertrykte vrede kan da komme til udtryk i fantasier bestående i at udleve vreden samt hævnfantasier. Den passive vrede forstås da som principielt problematisk af natur, idet det anset som problematisk at skubbe sine behov tilside, hvilket kan medføre at vreden med mellemrum kan udløse ukontrollerede anfald, idet psyken ikke kan fyldes mere op. Bægeret er flødet over.

Der kan også være tale, om at man kan vende vreden indad mod sig selv, og måske gå rundt med den som en knude i brystet.

3. At berolige sig selv: Selvberoligelse handler ikke kun om at nedtone og kontrollere vredens udtryk, men også om nedtoning af kropslige reaktioner, reducering af kraftige følelser og fysiske responser.

Hvis selvberoligelse lykkes, kan det bevirke, at man kan formå at slippe vreden ud på samme måde som damp fra en trykkoger, dvs. i kontrollerede, mindre portioner, der er med til at tage trykket og medvirker til, at man ikke eksploderer. Formålet med at berolige sig selv, er ikke at få vreden til at forsvinde, men at få den ned i et leje, hvor man kan håndtere den rationelt og dermed udtrykke den på en direkte og konstruktiv måde, hvis man vurderer, at det er det mest hensigtsmæssige i situationen. Det må altid blive en vurderingssag i forhold til, hvad du gerne vil opnå. I den forbindelse er måden man får kommunikeret sit budskab på vigtigt, og det findes der rigtig mange teknikker til for opnåelse af denne kompetence.