Spiseforstyrrelser, tanker om mad og copingstrategier
af Jette Smestad
Del

-
- Begrebet spiseforstyrrelse dækker blandt andet over flere forskellige former for afvigende adfærd i forhold til mad.
Det er dog her vigtigt at være opmærksom på, at mange mennesker kan til tider have et underligt og et unaturligt forhold til mad, uden af de af den grund lider af en spiseforstyrrelse.Ud over den faktiske adfærd i forhold til mad er en spiseforstyrrelse kendetegnet ved, at tanker og handlinger om mad og krop i høj grad styrer personens liv. Disse tanker kan fylder så meget, at de reducerer en persons evne til at indgå i socialt samvær. Jeg har således haft klienter, der meldte fra til fødselsdagsarrangementer, da tankerne om mad og kage, som klienten ikke ønskede at indtage, idet vedkommende var mest optaget af at være tynd, ikke var til at holde ud.
For mange af disse personer forsøges selvværdet at opretholdes og måles på evnen til at fornægte og kontrollere mad.
Udover problemerne i forhold til mad og vægt, så benytter mange af disse mennesker i højere grad end andre uhensigtsmæssige metoder til vægtregulering ved fx at kaste op, tage afføringspiller m.m.En spiseforstyrrelse som består i overspisning indebærer, at man har hyppige episoder, hvor man hurtigt og ukontrolleret indtager store mængder mad. Ofte med efterfølgende dårlig samvittighed og selvbebrejdelser.
Mennesker med en spiseforstyrrelse føler sig ofte mere udsatte for stress, kæmper med lavere selvværd og mindre tillid til egne evner.
Derudover anvender mennesker med en spiseforstyrrelse i højere grad såkaldte emotionelle og undgående strategier til at klare livets vanskeligheder, hvorimod de i mindre grad end andre benytter sig af distancerende problemløsnings copingstrategier.
- Begrebet spiseforstyrrelse dækker blandt andet over flere forskellige former for afvigende adfærd i forhold til mad.
Følg mig på:
Følg mig på:
Psykologhus Amager /v. Jette Smestad | Krudtmøllegårds Allé 13 | jettesmestad@gmail.com | Tlf. +45 28505013 | jettesmestad.dk
