Et vigtigt punkt for trivslen i et parforhold er partnernes personlighed, og i den forbindelse har der gennem tiden været fokus på evnen til at vise ”selvopofrelse” i parforholdet. Her er det vigtigt at skelne mellem to former for selvopofrelse. Den ene er aktiv selvopofrelse, hvor man aktivt udfører en handling, som udelukkende eller næsten udelukkende er for partnerens skyld. Det kan være at lave en kop kaffe til partneren, se en udsendelse fx fodbold, som ikke interesseret en selv men kun partneren. Den anden form er passive selvopofrelse, hvor man, af hensyn til partneren, afstår fra at gøre en handling, som man faktisk har lyst. Det kan være at undlade at spille musik i hjemme, fordi partneren ønske mere ro, at afstå for at besøge sine forældre, fordi partneren hellere vil noget andet sammen med en, men det kan også være ikke at sige sin mening i en diskussion, fordi partneren har en anden mening, eller det kan være at udlade at tage et bestemt stykke tøj på, fordi partneren ikke kan lide det. 

Det vil være meget hjælpsomt at blive bevidst om de to forskellige former for selvopofrelse og endvidere at tage et spadestik dybere og reflekterer over grunde til at udvise selvopofrelse, hvad enten det er den aktive eller den passive form, idet der er såvel positive som negative grunde, der kan ligge bag. De positive grunde defineres som tilfælde, hvor man gerne vil glæde sin partner, hvilket også kan beskrives som at have omsorg for vedkommende, eller der kan være tale om at styrke sammenholdet eller på andre måder opnå noget positivt i samlivet. Mange forfattere, filosoffer og præster m.fl. er af den opfattelse, at denne form for selvopofrelse netop kan styrke parforholdet og blive til lykke for begge partnere i det lange løb. 

Modsat defineres negative grunde til selvopofrelse som tilfælde, hvor en person udviser selvopofrelse for at undgå ubehag, det vil sige at foretage handlinger for at partneren ikke skal blive vred eller sur, eller for at man ikke selv skal få skyldfølelser eller selvbebrejdelser osv. Mange er af den opfattelse, at de negative grunde og den passive selvopofrelse er basis for en fortabelse af sig selv og dermed også sin egen lykke i tilværelsen i og med at man får det dårligere og dårligere i parforholdet.