Håndtering af bekymringer

Del

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin

Bekymringer har dels udspring i det hjernemæssige og genetiske udstyr, men det virkelige udspring sker i tankerne. Bekymringer kan godt betragtes som tankernes svar på angst. Kroppen kommer i alarmberedskab og sindet kommer i oprør.

Overdreven bekymring medfører uhensigtsmæssig bekymringsadfærd: hele tiden tænke det værste, ikke kunne slippe tanken, hele tiden tjekke om tingene er i orden, for ellers…

Det er ikke muligt at undgå bekymringer. At bekymre sig kan være en god ting og være med til at tage hånd om det bekymrende, men hvis det forholder sig således, at bekymringer styrer dit liv, er det ikke længere hensigtsmæssigt og det kan endda være meget belastende samt bevirke, at livet leves med mange unødvendige indskrænkninger.

Overdreven tendens til bekymring kan medfører uhensigtsmæssig bekymringsadfærd: hele tiden tænke det værste, ikke kunne slippe tanken, hele tiden tjekke om tingene er i orden, for ellers… Bekymringer kan beskrives som en tankerække, som er ladet med negative følelser uden for din umiddelbare kontrol. Bekymring opstår, når du mentalt forsøger at løse et problem og skabe sikkerhed, hvor der måske ingen sikkerhed er. En bekymring indeholder en eller flere mulige negative udfald og er tæt forbundet med angst og tvivl, usikkerhed og behov for kontrol. Mest almindeligt er det, at det tager et-ti minutter for en bekymring at klinge af.

Hvis du oplever, at bekymringer styrer dit liv, kan du selv gøre en del. Du kan begynde at lægge mærke til, om nogle af dine tanker er mere eller mindre automatiske, mens andre er på et højere niveau. Du kan således tænke over, hvad du tænker på. Det er at tænke tanker på et højere niveau. Når du træner dig i at gøre brug af den form for tænkning, er du godt på vej til at få et andet forhold til dine bekymringer. 

Næste gang du opdager, at der kommer en bekymrende tanke til dig, så sig til dig selv, at det er helt naturligt, at du bekymrer dig, og at formålet med tanken måske er, at den prøver at “redde” dig fra “farlige” ting. Den gør det i en god mening. At håndtere bekymrende tanker på denne måde, kan måske virke mærkeligt, men det er første skridt til ikke at lade dig styre af dine bekymringer.

Nedenstående tekst er ment som inspiration til at blive bedre til at håndtere belastende bekymringer. Prøv at arbejde dig igennem de forskellige spørgsmål og vurder, hvad du får ud af det.

1. Identificer din bekymring

Hvad er det helt præcist du bekymrer dig om? Er der flere ting, du bekymrer dig om?

 2. Gør dine bekymringer testbare:

Gør dem til forudsigelser 
Bekymringer er ofte meget vage. Tænk på hvad det er, du bekymrer dig om og omdan det til forudsigelser. Dvs. forventninger til hvad der kan ske. Skriv dem ned.

Undersøg tidligere forudsigelser
Prøv at undersøge om du tidligere har haft nogle forudsigelser i dine bekymringer. Gik de i opfyldelse? Hvis ja hvilke? Hvis nej, minder de forudsigelser om dine nuværende bekymringer? Hvis de ikke gik i opfyldelse sidst, er der så større sandsynlighed for, at de går i opfyldelse denne gang. Hvis ja, hvordan kan det være? Hvis nej, så er der måske ikke grund til at fylde tankerne med denne slags bekymringer.

Undersøg tidligere håndtering af negative hændelser
Hvordan har du tidligere klaret/håndteret negative hændelser?

3. Brug bekymringerne fornuftigt: 

Skeln mellem produktiv og ikke produktiv bekymring: “to do” og “what if”
Lad de tanker ligge, der åbner op for nye negative muligheder, eller fokuser på de ting du kan gøre.
Prøv at få ned på papir hvad du kan gøre.  Dvs. hvilke handlinger kan du udføre for at det frygtede ikke sker?

4. Prøv at finde grunde til at indholdet af bekymringen ikke er et problem. 

Når man bekymrer sig, kan man glemmer at se på ens egne ressourcer eller overse dem i tænkningen. Prøv derfor at se, om der er årsager i det aktuelle problem til at du nok kan klare situationen med dine til situationen ressourcer til rådighed. Ressourcer kan være erfaring, viden og færdigheder, du kan bruge til at håndtere bekymringerne. Det kan også være hjælp fra andre personer.

Grunde til bekymringer kan også være koblet op på dine værdier om fx at leve op til bestemte forventninger, krav og livsformer. 

5. Prøv at skrive ned hvad du gerne vil opnå i situationen

Ofte fokuserer man på, hvad man gerne vil undgå. Dette fører til en slags mentalt tunnelsyn, der udelukker alt det, man gerne vil i situationen. Prøv at skrive ned hvad du gerne vil have ud af situationen, og hvordan du kan få det. Når du finder ud af, at du kigger på forhindringerne igen, så prøv at vende tankerne mod mulighederne endnu engang. 

Test bekymringerne

Test dine bekymringer i tankerne, som beskrevet i de ovenstående punkter. Du kan også eksperimentere med din adfærd for at se, om dine bekymringer faktisk går i opfyldelse.

Arbejdet med dine bekymringer fjerner ikke nødvendigvis de bekymrende tanker. Men jo mere du træner dig i dette, jo mindre vil dine bekymringer påvirke dit liv. Det, du lærer, er 1) at registrere, at du er bekymret og derefter 2) at acceptere, at du er bekymret. Hermed kan du opnå et andet forhold til dine bekynringer. Når du ikke går med på dine bekymrende tanker, så mister de deres indflydelse på dig. Jo flere gange du bruger ovenstående teknik, jo mindre bliver du påvirket af dine bekymringer. Med tiden får du desuden færre og færre bekymrende tanker.

Du kan også lige tænke over, at langt de fleste bekymringer bliver ikke til noget, og så har du bekymret dig til ingen nytte. Nogle bekymringer bliver til noget, men så hjælper det dig jo ikke at bekymre dig, og så har du også bekymret dig til ingen nytte. 

Følg mig på:

Psykologhus Amager /v. Jette Smestad Krudtmøllegårds Allé 13 jettesmestad@gmail.com Tlf. +45 28505013 jettesmestad.dk