Har personlighed betydning for udvikling af depression?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Depression er i dag en udbredt lidelse, som påvirker den måde vi er tilstede i livet på, men er det også således, at den måde vi er tilstede i livet på har stor indflydelse på risikoen for at en depression rammer os?

Er du ofte pessimistisk og/eller har negative tanker og følelser, og afholder du dig fra at dele dette med andre, fordi du er bange for deres reaktioner i forhold til dig fx at opleve deres misbilligelse. Så kan det måske hjælpe dig at læse videre her.

To læger og forskere Meyer Friedman og Ray Rosenman undersøgte i 1950´erne sammenhængen mellem personlighedstype og hjerteanfald. I den forbindelse fandt de en sammenhæng mellem den såkaldte type D-personlighed og fremtidige hjerte-kar-problemer blandt hjertepatienter. Endvidere fandt de, at Type D-personlighed giver en øget risiko for angst, depression og interpersonelt stress

Selvom teorien om personlighedstyper er forældet samt i dag forladt, kan den måske sætte lys på nogle områder, som kan være nyttige at være opmærksomme på i forhold til sårbarhed i forbindelse med udvikling af depression. Det er dog vigtigt at huske på, at mennesker ikke kan opdeles i kategorier og ved at gøre dette, er der mange nuancer, der ikke opfanges, samt at der ses bort fra, at ethvert menneske grundlæggende er unikt og har sin egen personlighed, som skabes i det dynamiske felt mellem genetiske dispositioner, miljøet og de relationer vi indgår i.

Hvad er en type D-personlighed?

Overordnet kan man sige, at type D-personligheder er kendetegnet ved to personlighedstræk

  1. Negativ affektivitet: kroniske bedrøvet, “nødstedt” (American Heart Association) med kroniske negative følelser og pessimisme samt med en tendens til øget niveauer af angst, irritation og nedtrykthed på tværs af situationer og tid og med en højere risiko for fremtidige psykiske problemer såsom depression eller angst.
  2. Social hæmning: som består i at undlade at udtrykke følelser i sociale interaktioner grundet frygt for negative reaktioner som misbilligelse og afvisning. Det kan endvidere medføre, at visse følelser undertrykkes samt at personen holder sig på afstand af andre for at skjule disse følelser. 

Ifølge teorien vil en person være en type-D personlighed, hvis disse to træk i vid udstrækning er tilstede i en person. Endvidere siger teorien, at hvis man er en type D- personlighed kan det påvirke fysiske sundhed – herunder forøget risiko for hjerte/kar sygdomme samt inflamation – og ens metale sundhed, idet negativ affektivitet som sagt er forbundet med øget sårbarhed over for angst og depression og social hæmning er forbundet med øget sårbarhed over for interpersonel stress samt udfordringer i forbindelse med visse former for ageren i forhold til egne behov og følelser.

Til hjælp til at blive klogere på, om man er en type-D personlighed, er der udarbejdet et spørgeskema, der måler negativ affektivitet og social hæmning. Du kan se disse spørgsmål neden for. Det er vigtigt, ikke at tage resultatet som en endegyldig karakteristik, men når jeg alligevel bringer den her, er det fordi, at  udsagnene kan være en inspiration til større forståelse for, hvorledes du måske er tilstede i tilværelsen, og dermed kan en opnået forståelse måske så bevirke at du med fordel kan udvikle nogle mere hensigtsmæssige måder at agere på. 

Fremgangsmåde: Angiv i hvilket omfang hvert udsagn gælder for dig. Vær opmærksom på at der ikke er nogen rigtige eller forkerte svar. Dit eget indtryk er det, der betyder noget. 

0 = falsk, 1 = temmelig unøjagtige, 2 = neutral, 3 = temmelig højre, 4 = højre.

1. Jeg kommer nemt i kontakt med mennesker. 
2. Jeg er ofte bekymret for trivielle sager. 
3. Jeg taler ofte ikke med fremmede. 
4. Jeg føler mig ofte ulykkelig. 
5. Jeg er ofte irriteret. 
6. Jeg føler mig ofte hæmmet i forbindelse med andre. 
7. Jeg ser ofte ting i en dyster tone. 
8. Jeg har svært ved at starte en samtale. 
9. Jeg er ofte dårligt humør. 
10. Jeg er en privat person. 
11. Jeg ligesom andre mennesker foretrækker noget på afstand. 
12. Jeg er ofte bekymret. 
13. Jeg begraver mig ofte i det “sorte hul”
14. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal tale med andre. 

Meningen med at bringe spørgeskemaet er ikke for at bestemme om, man har en type-D i sin personlighed, men for at gøre opmærksom på, at hvis man oplever mange at de listede træk og i en vis udstrækning, kan dette bevirke dårligere livskvalitet.

Hvad kan man i stedet gøre?

Nedenfor kan du se en liste med nogle anbefalinger.

  • Har du en tilbøjelighed til at fortolke situationer på en negativ måde? Det kan bevirke, at du hurtigt føler dig kritiseret eller angrebet, som igen kan medføre stress og nedtrykthed. Overvej om der kunne være andre måder at se situationen på.

  • Er du tilbøjelig til at reagere defensivt over for kritik fra andre? Det er ikke altid den bedste idé umiddelart at reagere på oplevet kritik, men det kan være hensigtsmæssigt at reflektere over det oplevede og tage refleksionen med som en erfaringsopsamling og dermed en ressource. Du vil hermed kunne bruge erfaringen til at tage beslutning om, at du i lignende situationer vil agere anderledes i fremtiden. 
  • Har du en tilbøjelighed til at holde irritationsmonenter inde, indtil irritationen måske bryder ud i lys lue? Du kan så måske have glæde af at arbejde med at være lidt mere modig og at arbejde med at udvikle måder at udtrykke følelser på, som du selv kan føle dig tilpas i og som ikke støder eller skræmmer andre væk. 

  • Oplever du, at du har svært ved at få venner og måske også svært ved at få en partner, da du kan opleve udfordringer med at indgå i sociale samspil med fremmede, og du er usikker på, hvad du vil dele og med hvem? Det vil så måske være hjælpsomt for dig at arbejde med at udvikle dine sociale færdigheder herunder forskellige former for kommunikation til anvendelse i forskellige situationer.  
  • Oplever du, at du ofte er tøvende og passiv, idet du venter i håb om at tingene vil ændre sig i dit favør? Da kan det for mange give større livskvalitet at arbejde med selv og at tage initiativ som fx at spørge om en kollega vil med til frokost fremfor at vente på at blive spurgt. Ved selv at tage kontakt oplever mange, at de har større kontrol over deres liv, hvilke giver rare fornemmelser og gode følelser i kroppen. 
  • I følge forskningen har mennesker med Type-D personlighed en øget risiko for helbredsproblemer såsom hjerte/kar, fordi de ofte spiser en mere ensidig og fedtholdig kost samt motionere mindre. Endvidere er rygning også mere udbredt. At udvikle en sundere livsstil betyder ikke blot en bedre livskvalitet men kan også reducere risikoen for helbredsproblemer. 

Hvis du ønsker hjælp til din personlige udvikling til et større velbefindende kan Psykologhus Amager altid give dig støtte, råd og vejledning. Kontakt allerede i dag. 

Følg mig på:

Psykologhus Amager /v. Jette Smestad Krudtmøllegårds Allé 13 jettesmestad@gmail.com Tlf. +45 28505013 jettesmestad.dk