Har personlighed betydning for udviklingen af stress?
af Jette Smestad
Del
På det seneste har der været en del opmærksomhed på årsager til stress med fokus på, om tilstanden måske udspringer fra personlighedstræk som dermed skal behandles og fikses, og hvor fx terapi er en måde at håndtere problemet på, hvorved personen så igen er klar til at vende tilbage til en i øvrigt uforandret arbejdsplads?
Der er mange påvirkninger og oplevelser, der kan føre til stress, og vores modstandsdygtighed over for stress er forskellig og kan være påvirket af mange ting. Hvis vi fx i en længere periode har været ude for en eller flere former for belastninger, kan dette tære og gøre os mere sårbare. I den forbindelse kan vores personlighed og livsstrategier gøre en forskel.
Interessen for årsager til stress er ikke af nyere dato. Således fandt de to læger og forskere Meyer Friedman og Ray Rosenman i 1950´erne at sammenhængen mellem personlighedstype og risikoen for hjertelidelser og andre stressrelaterede sygdomme var dobbelt så stor for det, de kaldte personlighedstype A.
I dag er teorien om personlighedstyper forældet og forladt. Det er dog ikke ualmindeligt, at jeg i konsultationen med stressramte klienter hører dem fortælle om personlighedstræk hos dem selv, som de mener, er årsag til deres tilstand, og hvor de tænker, at bare de kunne lære at sige pyt, så ville problemet mere eller mindre være løst.
Nedenfor vil jeg liste nogle af de tanker op, som mine klienter har fremkommet med om sig selv, og nogle af de handlemåder, jeg ofte hører, klienten beskriver som årsag til deres stress. De fleste af disse udsagn er faktisk at finde på listen over træk hos personlighedstype A:
- Jeg føler mig næsten altid i tidsnød
- Jeg føler aldrig, jeg når det, jeg skal
- Jeg påtager mig ofte meget arbejde og mange opgaver
- Jeg sætter høje standarder for mig selv og andre
- Jeg har store forventninger til mig selv og mine kolleger
- Hvis jeg ikke lever op til mine egne forventninger, får jeg ofte dårlig samvittighed
- Jeg er ofte skuffet over min leder og/eller mine kolleger
- Jeg vil helst være den bedste
- Jeg arbejder hård og er meget målfokuseret
- Jeg tager tingene seriøst og alvorligt
- Mit arbejde fylder meget i mit liv
- Jeg er ambitiøs
- Jeg vil hellere gøre tingene selv fremfor at bede andre om hjælp
- Jeg er kun tilfreds, hvis jeg løser mine opgaver 100%, også selv om 80% er fint for arbejdspladsen
- Jeg har tendens til perfektionistiske
- Jeg har svært ved at prioritere
- Jeg har et behov for kontrol
- Jeg har behov for struktur
- Jeg har det ikke godt med forandringer
- Jeg er en loyal medarbejder
- Jeg går højt op i at udføre mine pligter
- Jeg føler, jeg ofte spilder tiden, hvis jeg ikke er produktiv
- Status, penge og materielle ting er vigtigt for mig
- Jeg har det svært med ikke at lave noget og at nyde nuet
- Jeg bliver nemt irriteret på mine kolleger.
- Jeg har det dårligt med kritik, men er god til at kritisere mig selv
Det kan selvfølgelig være fornuftigt at se på alle disse træk, som måske kan give nogle informationer i forhold til en persons sårbarhed over for stress. Det er dog vigtigt at huske på, at mennesker ikke kan opdeles i kategorier og ved at gøre dette, er der mange nuancer, der ikke opfanges, samt at der ses bort fra, at ethvert menneske grundlæggende er unikt og har sin egen personlighed, som skabes i det dynamiske felt mellem genetiske dispositioner, miljøet – herunder vilkår og omstændigheder – og de relationer, vi indgår i.
Hermed er vi også inde på den gamle diskussion om årsag og virkning, for måske er det sådan, at det faktisk er stress, der forårsager og/eller forstærker ovenstående oplevelser eller træk. Således viser forskning, at stresssyndromet oftest er forbundet med manglende selverkendelse og kontakt til sig selv og sin krop. Når man er stresset, forringes ens evne til at tænke klart og gøre det rigtige for en selv. Der kan opstå skamfølelse, som kan begynde med, at man føler sig utryg og fx usikker på om ens leder kan lide en og om man gør det godt nok. Når usikkerheden bliver fremherskende, og man får det endnu dårligere, kan man begynde at lede efter en ansvarslogik, der handler om, hvem der har skylden.
En bredere forståelse af stresstilstande og forekomster vil også betyde, at indsatsen bør foregå på flere niveauer, idet stress og mistrivsel opstår i et komplekst samspil involverende den enkelte medarbejder og issue individuelt hos denne, et samspil mellem den enkelte medarbejder og medarbejdergruppen, et samspil mellem den enkelte medarbejder og leder, og et samspil mellem den enkelte medarbejder og organisationen. Endvidere er det nødvendigt at se på balancen mellem krav og betingelser og de tillrådighed givne ressourcer.
I forhold til håndtering af stressproblemer er det således afgørende, at der fokuseres på hele paletten, hvis holdbare ændringer skal forekomme, og nye og bedre vilkår, handlemåder og personlighedstræk udvikles.
Psykologhus Amager /v. Jette Smestad | Krudtmøllegårds Allé 13 | jettesmestad@gmail.com | Tlf. +45 28505013 | jettesmestad.dk