Stress er et af tiden største opmærksomhedsområder. Mange arbejdspladser er opmærksomme på vilkår, organiseringer og kultur, der kan stresse medarbejderne. Psykisk arbejdsbelastning er en af hovedårsagerne til stress og medfører hvert år rigtig mange fraværdsdage samt et medforbrug i sundhedsvæsenet på mange millioner. Stress er formentlig også en årsag til, at danskerne halter langt efter vestlige lande, når det handler om middellevetid.

Det antages endvidere, at stress og psykisk arbejdsbelastning bevirker, at vi i Danmark dør i gennemsnit ½ – 2 år tidligere end folk fra lande, som vi sammenligner os med, og at stress dermed er hovedårsag til rigtig mange dødsfald om året (kilde: Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen).

Det er veldokumenteret, at en række forhold giver stress på jobbet. Der er tale om fx:

• Lav/manglende indflydelse på arbejdes indhold,
• Lav/manglende indflydelse på arbejdsopgaver,
• Lav/manglende indflydelse på arbejdsrytmen
• Lav/manglende indflydelse på arbejdstider
• Skiftende arbejdstider
• Højt tempo – for meget at lave – tidspres
• For lidt at lave
• At arbejde med mennesker
• Manglende mening med arbejdet
• At kravene til ens arbejdsindsats er for høje eller for lave i forhold til den tid, man bruger på det
• Uklare krav og forventninger
• Mange forventninger
• For svære opgaver
• At arbejdet er uforudsigeligt
• Ikke vide hvad arbejdet indebærer de næste uger
• Urealistiske mål
• Uklar rollebeskrivelse
• Manglende anerkendelse
• Svært ved at få støtte hos chef
• Uklar/dårlig ledelse
• Dårlig relation til leder
• Svært ved at finde støtte hos kolleger, ved problemer
• Præstationskultur
• Telefoner, der ringer samt telefonbeskeder
• Kolleger, der henvender sig
• Snak/uro i storrum
• Læse/svare mails/sms
• Selvledelse uden rammer
• Ukoordineret projektarbejde
• Uklare belønningssystemer
• At ens løn er lavere og man får mindre anerkendelse for arbejdet, end man mener, ens indsats fortjener
• Mange forandringer
• Egne konflikter på arbejdspladsen
• Andres konflikter
• Dårlig stemning
• Få sociale aktiviteter
• Ensomhed
• Mobning og chikane
• Ingen/få pauser

Stress påvirker alle vores systemer, det vil sige vores personlige system, vores relationelle system samt vores sociale og arbejdsmæssige system. Men det går også den modsatte vej, således at alle disse systemer påvirker stressen.

Der tales da også i dag om, at især børnefamilier er stressede, fordi de er inde i en livsfase, hvor de er meget presset på tid og nogle også på økonomi, og mange oplever, det er svært, når man kommer træt hjem, også at holde til udfordringer med børnene. Så tiden til afslapning og restituering er minimal eller endog ikke eksisterende.

Det moderne liv, hvor mange er spændt hårdt for, hvad tid og daglige gøremål angår og hvor mange har forventninger til ”det gode liv”, betyder, at det meste af tiden befinder vi os nervesystemsmæssigt i ”kamptilstand”. Vi skal være på, præstere, have overblik, huske, få tingene til at hænge sammen og samtidig være en god partner, forældre, ven osv. Det er først når vi ligger i vores seng, efter en anstrengende dag, at vi slapper af. Mennesker, der er stresset formår ofte ikke engang at slappe af her, idet tanker om alt muligt kører rundt i hovedet på dem. Det kan være tanker, der beskæftiger sig med arbejdsmæssige ting men også tanker omhandlende det private liv.

Det er i dag især stressfaktorer på arbejdet, der er fokus på. Men også familien og livet her kan stresse. Der kan således være tale om:

• Egen sygdom
• Dødsfald eller sygdom i den nære familie inden for de seneste år – herunder stress, depression eller andre psykiske sygdomme
• Hospitaltsbesøg
• Passe gamle forældre
• Oplevet brud i parforholdet
• Ofte opleve skænderier og konflikter i familien
• Opleve konflikter med ekspartner i forhold til børn
• Ufrivillig barnløshed
• Småbørnsforældre
• Tilbage fra barsel
• Aflevere/hente børn
• Syge børn
• Barns/børns mistrivsel
• Arrangementer i skole/institution etc.
• Myldertid/transport
• Arbejdsløshed
• Ny arbejdsplads
• Konflikter på arbejdsplads
• At være flyttet til ny by
• At et eller flere børn er flyttet hjemmefra de seneste år
• At være enlig forældre
• Ikke at have et netværk til hjælp ved problemer og udfordringer
• Handle ind/lave mad/ gøre rent
• Betale regninger
• Se venner
• Familiearrangementer
• Dyrke sport
• Holde sig opdateret
• Konflikter med venner/andet netværk
• Bygge nyt/om/til

Det moderne liv kræver, at vi er på hele tiden, vi skal hele tiden noget. Vi skal nå mange ting i løbet af en helt almindelig daglig dag, og derfor er vores krop dagen igennem i alarmberedskabstilstand. Den del af vores nervesystem, der hedder det sympatiske nervesystem er at sammenligne med en speeder, der får vores system i omdrejninger, klar til handling, videre, videre, videre.

Vi mennesker lever i hele liv, derfor er det også vigtigt, når talen kommer på stress, at se dette hele liv, og hvad vil det egentlig sige?. Det er fint, vigtigt og af stor betydning, at arbejdspladser mere og mere tager stress alvorligt og iværksætter tiltag for at imødegå stressede medarbejdere, men en diskussion om, hvad betyder det, når vi taler om det hele liv. er også yderst vigtig. Der kunne være mange bud og teorier på dette som for eksempel at mærke efter inde i sig selv,  at finde meningsfuldhed i fællesskabet med andre og se hele livets form i et større perspektiv. Begge nævnte forståelser indeholder et liv, hvor refleksion over ens værdier kan komme i spil, som igen kan bevirke at tage ansvar for sig selv og sine nærmeste, hvilke igen kan føre til handlinger på såvel det nære plan som på det større.

Næste blok omhandler stress og personlighed.