Blog

Et gammelt mundheld siger, at krage søger mage, som indikerer, at den partner, som vi søger og ønsker os, gerne skulle være af samme ”art” som os selv, det vil sige af samme personlighedsmæssige og sociale støbning med sigte på indre personlighedsmæssig lighed, hvorimod mundheldet at lige børn leger bedst mere går på lighed i økonomisk eller social forstand.

Psykologer har beskæftiget sig med graden af lighed på områderne, holdning, personlighed og tilknytning. Undersøgelser har vist, at gennemgående er der meget stor lighed med hensyn til holdninger til tilværelsen, det vil sige, de meninger man har om fx politiske og religiøse spørgsmål. Man kan således sige, at vi i vores valg af partner især styres af trangen til at søge en mage, der har nogenlunde samme holdninger til tilværelsen som os selv.

I psykologien beskæftiger mange teoretikere sig med partnernes tilknytningsstil, som har stor betydning for, hvorledes en person indgår i en tæt relation. For nemheds skyld skal her beskrives tre tilknytningsformer i forhold til en partner:

1. En tryg tilknytning, hvor man stoler fuldt og fast på partneren samtidig med, at man kan bevare sin selvstændighed i parforholdet.
2. En utryg eller nervøs tilknytningsstil, hvor man tvivler på partnerens troskab og følelser, og hvor man ofte reagerer med at klæbe sig nervøst til partneren.
3. En distancerende tilknytningsstil, hvor man ikke bryder sig om, fysisk som psykisk, at være for tæt på eller for afhængig af partneren.

Det er klart, at den trygge tilknytningsstil er den sundeste og mest bekvemme at have i sit liv, og at de to andre tilknytningsstile kan give udfordringer og dårlige oplevelser, følelser og tanker. Visse teorier er dog af den opfattelse, at hvis partnerne har samme tilknytningsstile, giver det ofte ikke så store problemer, da lighed i tilknytningsformen har betydning for trivslen i forholdet.

Dårlig trivsel ses ofte ved forskellige tilknytningsstilene hos partnerne. Dette ses for eksempel, hvor den ene part er distanceret og den anden klæbende. Her kan den klæbende part opleve den distancerede part som kølig, afstandtagende og selvrådig. I disse tilfælde ses det ofte, at den ikke klæbende partner, kan blive træt af den klæbende partner, og at den klæbende kan fyldes med frustration, idet vedkommende kan føle sig afvist ved at blive mødt med ”kulde” hos den distancerede partner.

Hvis vi oplever store og vedvarende udfordringer, som vi på forskellig vis har forsøgt at tackle, men hvor vi oplever, at vi ikke rigtig er kommet nogen vegne i forhold til forbedring af trivslen i forholdet, kan det derfor være en god ide, at blive bevidst om vores egen og vores partners tilknytningsstil.

Det virker dog til, at vi ikke går så meget op i lighed med hensyn til personlighed og tilknytningsform, som vi gør med holdninger og meninger. Dette er paradoksalt, da det lader til, at det ikke ser ud til, at lighed i holdninger og meninger spiller så stor en rolle for trivslen i forholdet, som personlighed og tilknytningsform gør.

I den forbindelse kan der dog gøres opmærksom på, at i forhold til lighed i personlighed, så er der forskel på, hvor stor eller lille betydning forskellige personlighed har for trivsel i et parforhold. Eksempelvis kan nævnes, at lighed med hensyn til udadvendthed og nervøsitet ikke spiller den store rolle, hvor imod en samvittighedsfuld person kan få svært ved at trives i et forhold med en mindre samvittighedsfuld person, og en person med et åbent sind kan få det svært med en partner med et meget lukket og dogmatisk tankesæt.

Konkluderende kan således siges, at lighed i tilknytningsformen og personlighed er noget af det, der betyder allermest for et parforhold. Det kan således anbefales, at i søgning efter en mage vil det at have øje for overensstemmelser med hensyn til personlighed og tilknytningsform – foruden overensstemmelse i holdninger, være en rigtig god idé.