Blog

Mennesker er forskellige og det betyder også, at vi reagerer følelsesmæssigt forskelligt i forskellige situationer, og selvom at vi alle negativt på negative situationer, så reagerer vi forskelligt. Forskellige forskere været optaget af, i hvor høj grad det er de tanker, som vi gør os om en negativ begivenhed – og ikke bare den ydre begivenhed i sig selv – der bestemmer, hvor stærkt vi reagerer følelsesmæssigt på situationen. I den forbindelse har den amerikanske psykolog Martin Seligman opstillet negativ tankestil i en indre- og en ydre tankestil.

Den indre negative tankestil har visse kendetegn såsom, at ved negative begivenheder er tendensen til at se årsagen til begivenheden karakteriseret ved at se begivenheden: 

1. Som noget indre, dvs. at man selv er skyld i den negative begivenhed
2. Som noget omfattende, dvs. at man kan regne med nederlag og modgang i næsten alle andre situationer
3. Som noget varigt, dvs. man kan regne med, at det, der giver modgang eller nederlag i den aktuelle situation, det vil vedvare med at give nederlag i fremtiden.

Modsat dette består den ydre negative tankestil i at opfatte et nederlag i tilværelsen som udtryk for ydre årsager, og at årsagerne er specielle/specifikke for den pågældende situation, hvorved man ikke behøver at bekymre sig for alle mulige andre situationer og årsager, da situationer og årsager er situationsbestemte og kortvarige, så man behøver således ikke at bekymre sig for lignende situationer på et senere tidspunkt.

Sidstnævnte tankestil giver selvfølgelig meget mindre dårligt humør og mindre tendens til at vente sig nye nederlag i andre af livets forhold, end tilfældet er med den indre negative tankestil.

Det betyder således noget, om man har tendens til en indre- eller en ydre negativ tankestil. Flere undersøgelser har således vist, at mennesker, der benytter en negativ tankestil, har større risiko for at blive deprimerede ved modgang i tilværelsen, og at disse mennesker også har flere sygeperioder. Flere forskere kaldte tendensen til at tro, at årsagen til en negativ hændelse er noget, der vil medføre negative begivenheder i mange andre situationer, for ”katastrofe-tænkning” fordi de mennesker, der kommer ud for en mindre modgang fortolker det som udtryk for, at der vil komme masser af efterfølgende modgang, det vil sige at disse mennesker vil være tilbøjelige til at lave en ”katastrofe ud af mindre begivenheder.

I den forbindelse har det vist sig en klar sammenhæng mellem katastrofe-tænkning og levetid. Der er således en sammenhæng mellem tankestil og levetid. Forskerne er af den opfattelse, at sammenhængen mellem katastrofe-tænkning og levetid kan være, at de, der tænker negativt om modgang i tilværelsen både bliver mere stresset og mindre tilbøjelige til at tro, at de kan undgå nye ulykker i tilværelsen og derfor reagerer med opgivelse, hvor en aktiv indsats kunne have forebygget en ny modgang.

I fald man er tilbøjelig til at skubbe ubehagelige tanker til side, i et forsøg på at mindske deres indflydelse på ens velfindende, og man er kommet til den erkendelse, at dette ikke er en hensigtsmæssig adfærd, kan man selv gøre en aktiv indsats for at ændre dette mønstre. Således viser undersøgelser, at når man skriver stærke følelsesmæssige oplevelser ned flere dage i træk, sker der ofte en bedre aktivitet i immunsystemet formodentlig, fordi det er sundt at få lejlighed til at genopleve og gennemtænke tidligere belastende begivenheder. I den forbindelse er der foretaget undersøgelser, hvor forskerne har taget blodprøver, hvor man målte aktiviteten i den del af immunapparatet, der hedder lymfocyt-systemet, der omfatter en særlig gruppe af hvide blodlegemer, som er livsvigtige for vores evne til at bekæmpe virus, bakterier og kræftceller. I disse undersøgelser viste det sig, at de mennesker, der havde skrevet om tidligere stærkt ubehagelige begivenheder, bagefter gennemgående havde en bedre aktivitet i deres immunsystem, sammenlignet med andre der ikke havde foretaget denne manøvre.