terapi

Psykologiske faktorer som stress, fortravlethed, vredladenhed med mere, kan være medvirkende til det store antal hjertesygdomme. Således ligger hjertesygdomme nr. 1 på listen over de almindeligste dødsårsager i den vestlige verden. Adrenalin og noradrenalin er de stoffer, der udskilles i vores krop, når vi er fortravlet, stressede og optændt af vrede, og disse stoffer kan på hver deres måde gøre livet surt for vores hjerte. Adrenalin sætter hjertet til at pumpe meget hårdt og hurtigt, hvilket er gavnligt i tilfælde, hvor man for eksempels hurtigt skal løbe fra noget, og noradrenalin fremkalder en sammentrækning af blodårerne, hvorved hjertet skal arbejde hurtigere for at ”presse” blodet ud i alle hjertets organer, hvorved der sker en stigning i blodtrykket. Adrenalin og noradrenalin kan endvidere bevirke, at der udskilles flere fedtstoffer i blodet, og hvis disse fedtstoffer ikke anvendes til hårdt muskelarbejde, som er deres biologiske formål, kan fedtstofferne klistre sig fast på blodårernes inderside. Sker dette i de blodårer, som fører blodet til hjertet, de såkaldte kransårer, kan det svække hjertet, og hvis de indsnævrede blodårer bliver totalt forstoppede af en omvandrende blodprop, kan det tilmed helt ødelægge hjertet. En blodprop i hjertet, er den almindeligste form for hjertesygdom, og den, som medfører de fleste hjertedødsfald. Tidligere var forskere især af den opfattelse at stress og fortravlethed i arbejdslivet, var den vigtigste årsag til øget udskillelse af adrenalin og noradrenalin og deraf følgende hjertesygdom, men ifølge senere undersøgelser tyder det på, at vrede er den største årsag. Mennesker, som hyppigt bliver vrede, og især langvarig vrede, ser ud til at have større risiko for hjertesygdomme, end mennesker der ”bare” er alminding vrede, men de har nu også større risiko end mennesker, der hverken er vrede eller stressede. Ydermere kan det nævnes, at en enkelt undersøgelse har fundet, at selvhævdende adfærd med attituder som at afbryde, overdøve og modsige en samtalepartner også har fundet flere tilfælde af dødsfald som følge af hjertesygdom. Undersøgelsen beskæftigede sig dog ikke med, om de undersøgte også led af mere vredladenhed end personerne i den gruppe, som de blev sammenlignet med. Psykoterapi kan hjælpe til nedgang i forekomst af vredladenhed, hvilket igen medfører en signifikant reduktion i det diastoliske blodtryk (blodtrykket mellem de to pulsslag, ”det lave tal”) og en lidt mindre nedgang i det systoliske blodtryk (blodtrykket under et pulsslag ”det høje tal). Nedgangen i det diastoliske blodtryk er vigtigt i forhold til sygdomsrisiko, da det er særlig farligt med hensyn til hjertesygdomme